Farestien er den dyreste sti i et sobyggeri, men det er for dyrt at spare på dem.

Ekstra farestier svarende til at øge fravænningsalderen med én uge koster stort set det samme som en tilsvarende ekstra sektion i klimastalden.

Men en uge ekstra i farestalden giver både billigere tilvækst og lavere dødelighed i klimastalden.

Overordnet set kan man sige at ved at bygge ekstra farestier, sparer man både klimastald, dyrt startfoder og får en lavere dødelighed efter fravænning.

Færre grise pr. årsso, men bedre økonomi pr. gris

Ulempen ved ekstra farestier er, at ekstra farestier giver færre grise pr. årsso og dermed lidt mindre at prale med.

Ekstra farestier giver dog lige så mange flere årssøer som stier, og det giver derfor ikke færre grise fravænnet pr. år.

Fordelen er til gengæld en bedre samlet økonomi pr. solgt gris.

Nemmere og billigere at fravænne

Lad os tage et eksempel med en bedrift med 120 farestier til cirka 500 årssøer med 35 fravænnede grise/årsso, der har en fravænningsvægt på cirka 5,5 kilo.

Hvis de udvider med 30 farestier, får de samlet 530 årssøer. Det betyder 33 fravænnede grise/årsso, og fravænningsvægten forventes at stige mindst 1 kilo, sandsynligvis op mod 1,7 kilo.

Det øvrige anlæg er fuldstændigt uændret. Der løbes lige så mange søer hver uge, der er lige så mange faringer pr. uge, og der fravænnes lige så mange grise hver uge. Men det er både nemmere og billigere at fravænne.

Tilbagebetalingstiden på de ekstra farestier i eksemplet er ca. 5 år. Den tilsvarende tilpasning via ekstra klimastalde har en tilbagebetalingstid på 12 år.

Var der allerede rigeligt med klimastaldsplads i eksemplet, er økonomien i ekstra farestier knap så attraktiv, men selv da vil de ekstra farestier kunne forsvares med en forventet tilbagebetalingstid på cirka 10 år, på grund af lavere variable omkostninger pr. produceret gris.