Det er unge mellem 18 år og 29 år, der spiser flest æg, lyder det fra Landbrug & Fødevarer på baggrund af en undersøgelse
I gennemsnit spiser danskerne 3,2 æg om ugen, og til
sammen bliver der sat omkring 1,3 milliarder æg til livs om året, oplyser Landbrug
& Fødevarer (L&F).
Og det er de unge, der spiser flest æg, viser en
undersøgelse, som Opeepl har lavet for L&F.
- De unge mellem 18-29 år spiser 3,7 æg om ugen, mens
aldersgruppen over 70 år spiser 3,6 æg om ugen. Men den store afstikker er de
unge mellem 18-29 år. 40 procent af dem har nemlig øget deres æggeforbrug det
sidste år, skriver L&F på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at undersøgelsen er baseret på svar fra
600 repræsentativt udvalgte danskere landet over på 18 år eller derover. Undersøgelsen
er gennemført mellem den 31. august og 8. september i år.