Flere udlændinge i fødevarebranchen
Et mere mobilt arbejdsmarked i Europa har været medvirkende til flere udlændinge i fødevarebranchen, lyder det fra branchedirektør
I 2014 arbejdede 7.638 udlændinge således i fødevarebranchen, hvilket er det højeste antal udlændinge, der har arbejdet i branchen siden 2008, hvor den økonomiske krise brød ud, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det skriver Fødevareforbunden NNF på sin hjemmeside, nnf.dk.
- Vi har fået et meget mere mobilt arbejdsmarked i Europa. Vi tager ikke højde for om man er fra Tyskland, Polen, Sverige eller Danmark, når man skal ansætte nye medarbejdere. De ansatte arbejder efter samme overenskomst – uanset nationalitet. Det er kvalifikationerne, det handler om, siger branchedirektør i DI Fødevarer Ole Linnet til nnf.dk.
Her fremgår det, at mange dog ikke har fuldtidsarbejde, så omregner man antallet af personer til fuldtidsjob, svarer det til 4.760 stillinger.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.






































