VM-arealer er sået til
I Thy er man godt i gang med at få arealer klar til VM i pløjning
Her skal 60 pløjere fra hele verden den 3. og 4. oktober dyste i danske muld. Og stubjordfelterne er netop tilsået med Bjarne Nielsens Horsch Pronto 6 DC G&F såmaskine i nypløjet jord. Der er sået vårbyg med samsåning af en ren kvælstof gødning, til supplering af svinegylle, der er nedfældet før pløjningen.
Grønjordsarealerne blev tilsået foråret 2014 med samme Pronto-såmaskine, hvor DuoDrill frøudstyret dryssede græsudlæg ud af typen Alm. Rajgræs. Frøgræsmarken bliver i år høstet, og efterfølgende bliver der en VM-bane, hvor furerne gerne skulle kunne hænge fint sammen.
Bjarne Nielsen er selv tidligere deltager i VM-pløjestævner,
og han vil med disse erfaringer gøre sit bedste for at pløjerne skal få de
bedste betingelser under konkurrencerne.
Ved VM stævnet i oktober – der arrangeres af LandboUngdom og pløjeentusiaster – deltager
fra Danmark Jens Iversen fra Mors i standardpløjning. Søren Korsgaard fra
Holstebro deltager med vendeplov.