Rebild Bakker i Himmerland. Hammeren på Bornholm. Arreskov
Sø på Fyn.
De er blot et udpluk af de områder i Danmark, der sættes i
brand her i foråret. Naturstyrelsen brænder nemlig hederne af som led i
naturplejen. Afbrændingen skal sikre, at lyngen holdes ung og frisk – og forhindre,
at heden gror til i krat.
- Ser man røgen over heden, er man velkommen til at komme
nærmere. Vi har folk ude, der kan forklare, hvorfor vi brænder af, og hvordan
vi kontrollerer ilden. Der er voldsomme kræfter i gang, så man skal sørge for,
at Naturstyrelsens personale kan se én – og så skal man naturligvis følge deres
anvisninger, siger skovfoged fra Naturstyrelsen i Blåvandshuk Ole Knudsen på
Naturstyrelsens hjemmeside.
Det er vejret, der bestemmer, hvornår lynghederne sættes i
brand. Der må eksempelvis ikke blæse for meget, for så er ilden svær at styre.
Her kan du se et kort over, hvor lynghederne brændes af.