Minister: Danske el-priser er lavere end tyske og engelske
Dansk energipolitik har sikret både billig og grøn strøm til danske virksomheder, lyder det fra Rasmus Helveg Petersen
Sådan lyder det i hvert fald fra Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, hvor man henviser til helt nye tal fra første halvår af 2014 udarbejdet af Energistyrelsen. Ifølge ministeriet gælder tallene både for små og store virksomheder – og er inklusiv afgifter og PSO.
- Mange kritikkere har frygtet, at Danmarks satsning på vedvarende energi giver skyhøje elpriser for de danske virksomheder. Men det er langtfra tilfældet. Tværtimod har Danmarks fremsynede energipolitik og vores el-handel med Norge, Sverige og Nordtyskland sikret både billig og grøn strøm til danske virksomheder, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en pressemeddelelse.
Heri fremgår det, at danske virksomheder eksempelvis har lavere el-priser end virksomheder i Tyskland og England
Ifølge Energistyrelsens opgørelse over udviklingen i virksomhedernes el-priser har de fleste danske virksomheder siden 2008 har haft en relativt stabil og lav el-pris sammenlignet med det europæiske gennemsnit.