Det
er urimeligt, at danske landmænd er underlagt skrappere miljøregler end deres
kolleger syd for grænsen og øst for Øresund.
Det
mener direktørerne for Skjern Bank og Ringkjøbing Landbobank, som i Dagbladet
Ringkøbing Skjern opfordrer politikerne til at slække på de danske miljøregler
for på den måde at sikre bedre rammevilkår for det kriseramte erhverv.
-
Selvfølgelig skal vi passe på miljøet, men det er helt skørt, at når jeg køber
et rundstykke hos min lokale bager, så er det lavet på tysk mel, fordi de
danske landmænd ikke må bruge gødning nok til, at man kan opnå den nødvendige
kvalitet, og at danske svineproducenter af samme grund er nødt til at importere
ingredienser til deres foder fra udlandet, siger Per Munck fra Skjern Bank.
John
Fisker fra Landbobanken kalder det unaturligt, at de danske miljøregler er
hårdere end i lande som Tyskland og Sverige.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.