De besøgende begynder at dukke op på NutriFair
Dag et på NutriFair er gået gang i Fredericia, og de første besøgende er smuttet gennem tælleapparaterne
På standene skulle de sidste rekvisitter sættes op, inden dørene gik op klokken 9.00.
Og gangene ved NutriFair er nu befærdet af flere besøgende. Lidt over klokken 10 dukkede blandt andre mælkeproducenterne Peter Nissen fra Jyndevad ved Tinglev og Henrik Thomsen fra Bylderup-Bov op.
- Jeg er her for få en snak med de forskellige forhandlere. Her kan man snakke, og man behøver ikke at kigge på en helt masse. Jeg vil gerne høre, om de generelt har noget nyt at fortælle, fortalte Peter Nissen.
Han var taget til Fredericia sammen med Henrik Thomsen og to andre bekendte.
- Jeg vil gerne tale med nogle af de lokale sælgere – og se, om her er nogle nyheder, forklarede Henrik Thomsen, som har været med hvert år.
- Det er mest for hyggens skyld, at jeg kommer her, men altså også for at høre om nyhederne, tilføjede han.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.




































