Her er årets grønne landmand

Mogens Anholm er ved Landsplanteavlsmødet kåret til Årets grønne landmand

Traditionen tro blev Årets grønne landmand kåret ved Landsplanteavlsmødet i Herning.

Og vinderen blev Mogens Anholm fra Kalundborg.

- Mogens er kendetegnet ved, at han hele sit liv har gået egne veje. Han driver landbrug med vand til tre sider, og det sker i godt samarbejde med andre landmænd og de offentlige myndigheder, sagde formand for Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Torben Hansen i forbindelse med kåringen.

- Han arbejder for, at naturpleje skal drives dybt professionelt og med god indtjening til landmanden, tilføjede Torben Hansen.

Det var da også en tydelig stolt landmand, der modtog prisen:

- Det føles nærmest som ”Vild med dans” eller ”X-factor”, sagde en glad vinder, da han nåede op på scenen.

- Man skal ikke være naiv. Der skal være kroner og øre i det. Og det kan jeg love jer, at der er, fastslog Mogens Anholm.

Læs også