Landmænd slipper for træk i EU-støtte

Ændrede regler betyder, at landmænd ikke længere trækkes i EU-støtte for overtrædelse af regler om dyrevelfærd og miljø.

Mange hundrede landmænd kan fremover overtræde reglerne om dyrevelfærd og miljø uden at blive trukket i EU-støtte. Regeringen har nemlig i sin vækstplan ændret reglerne, så mindst halvdelen af de landmænd, der nu trækkes i EU-støtten som følge af lovovertrædelser, fremover vil slippe for træk i støtten. Det oplyser Fødevareministeriets pressechef Tasja Parize til DR Nyheder. Mindst 650 landmænd slipper for træk i støtten. I 2012 blev 1.336 danske landmænd trukket i EU-støtten, fordi de ikke overholdt reglerne.

Landbrug & Fødevarer har i flere år arbejdet på at slippe for at blive trukket i EU-støtte, så organisationen er yderst tilfreds med regeringens planer. Direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby, siger til DR Nyheder, at man er glade for centraliseringen af KO-kontrollen, så danske landmænd ikke længere straffes to gange for den samme overtrædelse.

jba

Læs også