Mandag begynder et større reparationsarbejde af
Aggersundbroen i Nordjylland.
Arbejdet betyder, at broen ikke må anvendes af folk i
landbrugskøretøjer. Men Aggersundbroen er en vigtig færdselsåre for mange
landbrugskøretøjer mellem Vendsyssel og resten af landet – specielt i
sommermånederne, påpeger formand for LandboNord Niels Vestergaard Salling.
- Med lukningen af Aggersundbroen for landbrugskøretøjer
på mandag vil betingelserne for at udføre vores arbejde – og opretholde et godt
forhold til samtlige trafikanter – blive sat på endnu en prøve, lyder det fra
formanden.
Niels Vestergaard Salling mener, at situationen er
uholdbar:
- Derfor vil jeg nu tage kontakt til den politiske del af
Landbrug & Fødevarer i København for at høre om mulighederne for at finde
en løsning, så erhvervet – ikke mindst trafikanterne i Aalborg – bliver generet
mindst muligt af landbrugskøretøjer.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.