Dansk importør vil tilbyde løsninger til finansiering
HCP Danmark vil levere finansieringsløsninger i samarbejde med SDF Financial Services
Importøren af Deutz-Fahr, Same og Lamborghini oplyser, at i Danmark er SDF Financial Services et samarbejde mellem HCP Nordic, alle Deutz-Fahr, Same og Lamborghini traktorforhandlere i Danmark og Rabobanks datterselskab De Lage Landen om at finansiere traktorer.
- Målet er at tilbyde kunderne skræddersyede og konkurrencedygtige finansieringsløsninger, når de har valgt, hvilken SDF-traktor der dækker deres behov, lyder det fra HCP Danmark.
HCP´s danske salgschef for traktorer, Thomas Birkballe, peger på, at traktorvalg har stor betydning for hverdagen:
- Når kunderne vælger traktor, er det et valg som betyder noget for hverdagen mange år frem i tiden. Det samme gælder valget af forhandler og finansieringspartner. Traktorens kvalitet, pris, serviceomkostninger, brændstofforbrug, levetid, bytteværdi og finansiering er alt sammen elementer i den bedste totaløkonomi.