Efter to dage med messe i Messe C i Fredericia kan folkene bag NutriFair gøre besøgstallet op
Klokken 17.00 torsdag lukker årets NutriFair.
Og kort forinden kan projektlederen i Messe C, Peter Sunesen, gøre
besøgstallet op. I løbet af onsdag og torsdag er i alt 5.657 besøgende gået
gennem tælleapparaterne.
Sidste år lå besøgstallet på 4.720, og Peter Sunesen er en glad
mand:
- Jeg er godt tilfreds, fordi udstillerne har været tilfredse med
de investeringer, de har lagt her i tid og penge.
Han fastslår, at man fra NutriFairs side vil gøre nøjagtigt det
samme næste år for at tiltrække udstillere, som man har gjort i år.
- Blot vil vi skrue op for det. Vi undersøger hele tiden
samarbejdsmulighederne, og vi bruger mange penge og tid på at lave
markedsføringskampagner og analyser med udstillere.
NutriFair finder næste år sted den 21.-22. januar.