Onsdag kort tid før lukketid på den første dag af NutriFair kunne arrangørerne konstatere, at 2.889 besøgende var gået gennem tælleapparaterne i Messe C i Fredericia.

Det er over 500 flere end første dag sidste år.

Og selvom projektchef Peter Sunesen, NutriFair, selvfølgelig er tilfreds med stigningen i antal besøgende, måler han messens succes på det tilbagemeldinger, han får fra udstillerne.

De har overordnet set været meget tilfredse med messens første dag – ikke på grund af antallet, men fordi det har været de rigtige besøgende forstået på den måde, at der er lavet ordrer og skabt kontakter til kommende kunder.