Kinas vigtigste pelsmesse, Beijing Fur Fair, finder i disse dage sted. På messen – der i de senere år har været i massiv vækst – mærker man i år en tilbagegang i både udstillere og gæster.

- Det er vores umiddelbare opfattelse, at der er cirka 25 procent færre udstillere end i fjor. Der er ligeledes et markant fald i besøgstallet, siger administrerende direktør i Kopenhagen Fur Torben Nielsen på auktionshusets egen hjemmeside, hvor han fortsætter:

- Den kinesiske pelsbranche er gået et par gear ned fra en rekordhøj efterspørgsel og et brandvarmt marked til en mere mat situation og begrænset efterspørgsel.

Ifølge Kopenhagen Fur kan de betyde, at der bære lagre af færdigvarer over til den kommende sæson.

Kopenhagen Furs februar-auktion finder sted fra den 9.-15. februar, og her udbydes der omkring syv millioner minkskind.