Om under et år flytter produktionen af Arla Kærgården til det tyske marked fra Holstebro Mejeri til et mejeri i Tyskland
Arla Kærgården til det tyske marked skal i fremtiden
produceres på Arlas mejeri i Pronsfeld i Tyskland.
Dermed bliver produktionen af produktet flyttet fra
Holstebro Mejeri. Produktionen af Kærgården til den danske marked forbliver dog
i Danmark. Det oplyser Arla.
Ifølge mejerigiganten bliver produktionen flyttet til
Tyskland for at frigøre mere dansk fløde til en voksende produktion af Lurpak i
Holstebro.
- Den samlede produktion af Lurpak og Arla Kærgåden vokser
og vokser, og med tiden risikerer vi ganske enkelt at løbe tør for dansk fløde.
Så for os handler det om rettidig omhu, når vi vælger at flytte produktionen af
den tyske Arla Kærgården ned til Pronsfeld, siger senior vice president hos
Arla Dan Kolding i en pressemeddelelse.
Det præcise tidspunkt for flytningen af Arla
Kærgården-produktionen til det tyske marked er endnu ikke fastlagt, men Arla
forventer, at det sker i anden halvdel af 2014.