Christian Friis Bach ny radikal landbrugsordfører

Den fratrådte udviklingsminister har fået nye poster i den radikale folketingsgruppe.

I sidste uge trådte han under stor ståhej af som udviklingsminister, og nu har han så fundet ud af, hvad han i stedet skal tage sig til på Christiansborg.

Christian Friis Bach er således nu Radikale Venstres ordfører på landbrugs- og fødevareområdet, Grønland og Færøerne samt ordfører for landdistrikt og øer. Derudover bliver han gruppenæstformand og indtræder derfor også i gruppeledelsen.

Christian Friis Bach er uddannet agronom, og driver i sin fritid selv et mindre landbrug i Ganløse på Sjælland.

Læs også