Med tre nye traktorserier kører Lamborghini et helt nyt produktprogram ind på markedet
Navnene Mach, Spark og Nitro bliver nu introduceret på markedet.
Lamborghini ruller nemlig ud med et helt nyt produktprogram med tre nye traktorserier fra 90 hk til 265 hk. Det oplyser importøren, HCP Danmark.
Herfra beskriver man de tre modeller således:
- Lamborghini Mach VRT er det nye flagskib med op til 265 hestekræfter og en konstant variabel transmission. Traktoren er spækket med den nyeste teknologi.
- Lamborghini Spark er en serie traktorer i klassen fra 120-190 hk. Den fås med fire eller seks cylindre og med Powershift eller VRT i flere udstyrsniveauer.
- Lamborghini Nitro fås fra 90-130 hk med Powershift eller som VRT-model med trinløs transmission. Det er en smidig traktor, der vil være helt ideel med frontlæsser på gårdene eller som en komfortabel allround-traktor i kommunernes park- og vejafdeling.
HCP Danmark A/S forklarer, at de nye modeller endnu ikke er kommet til Danmark. Men de kan ses på Agritechnica, hvor HCP Danmark A/S gerne viser dem frem for interesserede kunder, der kan henvende sig på firmaets stand – som er en del af Deutz-Fahrs store område – for en personlig rundvisning.