Demodag om intelligent teknik i landbruget

Torsdag den 26. september en temadag på Foulum med emnet Fremtidens Intelligente Landbrug

Dansk landbrug vil også i de kommende år stå foran en effektivisering og et strengere krav til både øget produktivitet og bæredygtighed.

Parametre som energi- og miljøbelastning, dyrevelfærd, sociale forhold mv. vil i fremtiden stå højt på kundernes og politikernes agenda. Det skriver Agro Business Park i en invitation til en tema- og demonstrationsdag ved Viborg.

Disse udfordringer kræver intelligente og innovative løsninger inden for områderne mark, stald og styring. Agro Business Park, Danske Landbrugsmaskinfabrikanter samt partnerne i projektet GrassBots inviterer derfor virksomheder, rådgivere, landmænd og forskere til en tema - og demonstrationsdag i Agro Business Park torsdag den 26. september, hvor der i regi af GrassBots projektet, vil blive sat fokus på nye teknologier, som kan modsvare nogle af de udfordringer, som fremtidens landbrug vil stå overfor.

Udstilling af nyeste teknologier

- Der er eksempelvis mulighed for at se demonstration af en innovativ intelligent letvægtsmaskine til indhentning af græs fra lavbundsarealer. Konceptet er under løbende udvikling via projektet GrassBots, som er et projektsamarbejde mellem danske virksomheder og universiteter, oplyser Agro Business Park

Derudover vil Agro Business Park, med udgangspunkt i fremtidens innovative løsninger inden for temaerne Stald, Mark og Styring, åbne udstillingen ”Det Intelligente Landbrug”. Her vil der være mulighed for at se nyeste produkter og teknologier, der kan blive en vigtig del af fremtidens effektive og bæredygtige landbrugssektor.

Tilmelding senest mandag den 23. september til hl@agropark.dk

Læs også