Fremover vil Asbjørn Børsting fokusere på DLG’s forretning
i Tyskland, som er hovedmarked for koncernens vækstplan. Desuden vil han også
arbejde med aktiviteter inden for forskning.
For Asbjørn Børsting har nemlig valgt at stoppe som
koncernchef i DLG. Han træder ud af DLG’s direktion og øvrige ledelse for at
blive tilknyttet DLG’s tyske datterselskab HaGe, hvor han fortsat vil være
formand for bestyrelsen. Det meddeleler DLG.
- Min beslutning ligger i naturlig forlængelse af det
generationsskifte, som vi påbegyndte sidste år, da Kristian Hundebøll og jeg
blev ligestillede koncernchefer. Jeg ser frem til at fordybe mig i
forretningerne i Tyskland, som jeg har været engageret i, men længe har haft et
ønske om at involvere mig mere i. Derudover får jeg også mulighed for at
fokusere mere på forskning og udvikling, som jeg altid har brændt for, lyder
det fra Asbjørn Børsting.
DLG oplyser, at Kristian Hundebøll nu overtager roret alene.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
17. september 2026
9 min · I går
Jernbanetræer, nye ejendomsvurderinger, gødskningslov, Bovaer og fængselsdomme efter ulovlig ulvejagt er blandt dagens historier.