Forbundsformand i Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast peger på nødvendigheden af flere svinestalde i Danmark
Danish Crown har meldt ud, at der er risiko for massefyringer
af danske slagteriarbejdere, fordi smågrise fortsat bliver eksporteret ud af
landet i stor stil.
Det vækker bekymring hos Fødevareforbundet NNF, hvor
forbundsformand Ole Wehlast følger slagterigigantens forhandlinger med
tillidsfolkene tæt. Formanden ser således på situationen med stor alvor:
- I løbet af de seneste ti år er antallet af
slagteriarbejdere næsten halveret. Nu står vi en situation, hvor det ser
ud til, at den værste økonomiske krise er overstået, og så kommer dette. Vi må
gøre, hvad der står i vores magt for at vende udviklingen, og derfor er jeg
glad for, at tillidsfolkene i Danish Crown allerede nu drøfter udfordringerne
med ledelsen, siger Ole Wehlast i et nyhedsbrev.
- Samtidig må vi forklare politikerne, at det ikke
nytter at stramme kravene til bankerne så meget, at de ikke kan låne penge ud
til selv de dygtigste og mest veldrevne landbrug. Vi er 100 procent afhængige
af, at vi får produceret flere slagtesvin til danske slagterier. Og bygningen
af nye svinestalde gavner ikke bare svineavlerne, men også beskæftigelsen og
miljøet, tilføjer han.