Dansk Skovforening peger på, at den planlagte afgift på brænde kan få store konsekvenser – især i landdistrikterne
Både regering og opposition vil lægge afgift på brænde, og
i Dansk Skovforening er man bekymret.
Foreningen konstaterer, at afgiften vil fordoble prisen på
brænde fra skoven. I en pressemeddelelse giver Dansk Skovforening således en
række eksempler:
Bøgebrænde leveret ved skovvej i 2,7 meter længde står til
at stige fra 346 kroner til 621 kroner pr. rummeter.
Gran- og fyrrebrænde leveret ved skovvej i uspecificerede
længder stiger fra 230 kroner til 456 kroner pr. rummeter.
Sankebrænde af bøg, hvor køberen fælder træerne, står til
at stige fra 196 kroner til 471 kroner pr. rummeter.
- Denne hovsa-politik vil skade massivt og på mange
områder. Politikerne bag brændeafgiften har lukket øjnene for hvor galt det
bliver, lyder det fra Dansk Skovforening.
I foreningen mener man, at prisstigningerne vil ramme
husholdningernes økonomi – især i landdistrikterne.
Samtidig vurderer man, at konsekvenserne blandt andet vil
blive, at forbrugerne køber affaldstræ, brænde fra nabolandene og sort handlet
træ.
Skatteministeriets forslag er sendt i høring frem til den
6. september.