L&F foreslår ny spildevandsmodel
Landbrug & Fødevarer kommer med et alternativ til planerne om at opkræve store afgifter på spildevandsafledning hos fødevarevirksomheder
Miljøminister Ida Auken (SF) fremlagde i sidste uge en klimaplan, der blandt indebærer, at spildevandsafgifterne øges.
I weekendens udgave af Effektivt Landbrug konstaterede Landbrug & Fødevarer (L&F), at danske fødevarevirksomheder dermed kan risikere at skulle betale store afgifter på spildevandsafledning.
Hos L&F pegede man på, at afgifterne vil ramme skævt.
I en pressemeddelelse mandag redegør L&F imidlertid for, hvordan organisationen gerne ser klimaplanen finansieret.
L&F foreslår en trappemodel, hvor man differentierer spildevandsafgiften i forhold til vandforbruget, så afgiften falder med et stigende forbrug.
Ifølge L&F vil en sådan model fortsat resultere i, at de store, vandforbrugende virksomheder kommer til at betale en større afgift i forhold til deres reeelle vandforbrug, men ikke af samme dimensioner, som der er lagt op til i miljøministerens forslag.
L&F har udarbejdet en analyse, der viser, at en omlægning af spildevandstaksterne kan sikre op mod 700 danske arbejdspladser og styrke de offentlige finanser med en milliard kroner.
Podcast
Alle afsnitAlle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.





































