Gjerskov og Auken i hver sin ende i popularitetsbarometer
Miljøminister Ida Auken (SF) er i top i ny popularitetsmåling blandt regeringens ministre. Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er i bunden.
Med et snit på 5,0 på 12-skalaen kommer miljøminister Ida Auken (SF) ind på en tredjeplads blandt samtlige 23 ministre i en omfattende undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.
Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning på 1.971 borgere har således givet hver enkelt minister karakter for deres evne til at forvalte sit ministerembede.
- Ida Auken kom helskindet ud af SF’s formandsvalg og har ikke mistet troværdighed. Hun har en udmærket gennemslagskraft og har holdt sig til sit mandat. Hun er trængt igennem som politiker, og der står respekt omkring hende både hos de røde og de blå vælgere. I det hele taget er det bemærkelsesværdigt, at kun 18 procent af vælgerne erklærer, at de ikke ved, hvem hun er, siger valgforsker Kasper Møller Hansen til Ugebrevet A4.
Et snit på 5,0 på 12-skalaen svarer dog stadig kun til en middel-karakter, men det er stadig et stykke over fødevareminister Mette Gjerskovs (S) karaktergennemsnit. Fødevareministeren overgår således med et snit på 3,1 kun den udskældte og afgåede kulturminister Uffe Elbæk (R), udenrigsminister og afgåede SF-formand Villy Søvndal (SF) og bolig-, by- og landdistriktsminister Carsten Hansen (S). Mette Gjerskovs snit er samtidig faldet fra 4,1 sidste år.
Den minister, som vælgerne mener har klaret sig bedst, er økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R). Hun har et snit på 6,0






































