Eksport af danske, økologiske varer har ifølge Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri været stigende i de senere år.
Det får nu regeringen til at afsætte 12 millioner kroner
fra Økonomifremmeordningen til eksportfremstød for økologiske varer.
- Eksport af økologiske fødevarer bidrager til grøn
omstilling, nye arbejdspladser og et større økologisk landbrugsareal. Derfor
gøder regeringen det spirende økologiske eksporteventyr med 12 millioner
kroner, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S) i en pressemeddelelse.
Fødevareministeriet oplyser, at de 12 millioner fordeles med
6,4 millioner kroner til uddannelse i danske økologiske virksomheder, mens 5,6
millioner kroner går til, at danske økologiske varer bliver eksponeret på store
fødevaremesser i Europa.
Alle podcasts her er fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens – både lyd og manuskript. Indholdet bygger på Effektivt Landbrugs egne artikler og er redaktionelt gennemgået.
Dagens avis
Nyeste afsnit
6. oktober 2026
10 min · I går
Krav om undersøgelse af grisestop, debat om spildevand, ris på våd tørvejord og de første jordkøb til en ny skov ved Roskilde.