- 2011 har været et meget intenst år for Danske Halmleverandører. Blandt andet satte regnen sit voldsomme aftryk også på halmbjærgningen.

Med disse ord indledte formanden, Hans Stougaard, Flemløse, sin beretning på Danske Halmleverandørers generalforsamling, som fandt sted sidste mandag hos Kongskilde Industries A/S ved Sorø.

Stougaard nævnte, at der i de energipolitiske forhandlinger på Christiansborg var forventet en energiaftale inden sommerferien. Men der gik valg i forhandlingerne. Og efterfølgende meddelte både Dong og Vattenfall, at de ønskede ændringer i den »code of conduct«, der var indgået om licitationer ved de to store energiselskabers indkøb af halm. Begge selskaber har efter en række møder opsagt aftalerne.

Mindre halmforbrug
- Både før og efter valget havde Danske Halmleverandører dialogmøder med ministre og politiske ordførere om halmens fremtid i energiforsyningen, samt løbende dialog med Energistyrelsen og Skatteministeriet, fortalte Hans Stougaard.

- Den helt store udfordring for halmbranchen er den planlagte lukning af Enstedværket fra 31. oktober 2013 og ombygningen af Studstrupværket til fyring med træpiller i 2014 eller 2015, hvor der så ikke bliver plads til samfyring med halm. Det er et fald i halmforbruget på ca. 250.000 tons pr. år, hvilket får markedet i Vestdanmark til at bryde sammen. Derfor er det vigtigt, at der findes nye aftagere til den halm - også gerne aftagere til mere end de 250.000 tons.

Halmen skal være til rådighed
Den regnfulde høst, som mange steder gjorde det umuligt at bjærge halm, betød en dialog mellem Danske Halmleverandører og energiselskaberne om tolkning af klausulerne om force majeure.

- Hos Vattenfall var der ret hurtigt forståelse for, at der var tale om force majeure i forhold til kontrakterne, sagde Hans Stougaard. Derimod vurderede Dong ikke situationen som force majeure. Forhandlinger endte med, at Dong tilbød leverandører at melde ind, hvor meget halm, der kunne leveres. Den resterende mængde skal så leveres i kommende sæson.

- Det er vigtigt for halmens troværdighed som råvare til energisektoren, at den altid er til rådighed i de lovede mængder. Derfor skal der findes modeller til at sikre et backup lager af halm.

Samarbejder og kommende anlæg
På positivsiden kunne Hans Stougaard oplyse, at Danske Halmleverandører i årets løb har haft samarbejde med flere organisationer. Udover det daglige samarbejde med Landbrug & Fødevarer har der været kontakter til blandt andre Danske Maskinstationer og Entreprenører samt Dansk Maskinhandlerforening og Danske Vognmænd.

Endvidere er der etableret et godt samarbejde med 3F i Aabenraa, borgmesteren i Aabenraa og LandboSyd om den fremtidige anvendelse af grunden, hvor Enstedværket ligger i dag. Der er forslag om et biobrændstofanlæg, der benytter halm som biomasse.

- Der er en del interessante projekter med anlæg, der skal bruge halm, fortalte Stougaard. Blandt andet ved Maabjerg, hvor der arbejdes for etablering af et bio-raffineringsanlæg, som skal bruge ca. 400.000 tons halm pr. år. Der er planer om etablering af en halmfyret kedel ved affaldsanlægget i Lisbjerg ved Aarhus - med et årligt forbrug af ca. 200.000 tons halm. Vattenfall har planer om udbygninger på Fynsværket. Og endelig deltager Danske Halmleverandører i et EU-projekt om håndtering og lagring af biomasse-piller.

Færre medlemmer
Det forløbne år har Danske Halmleverandører haft et frafald af medlemmer. Til trods for, at foreningen har skaffet alle leverandører en god aftale med Dong, som har sparet mange for store summer. Foreningen håber, at der kommer nye medlemmer igen til den nye sæson. Medlemstilbagegangen har medvirket til, at årsregnskabet udviste et minus på 130.000 kroner. Budgettet for indeværende regnskabsår ventes - blandt andet på grund af en mindre kontingentforhøjelse samt et sponsorat - at ende med et overskud på ca. 50.000 kroner.

Formanden, Hans Stougaard, Flemløse, samt bestyrelsesmedlemmerne Torben Hansen, Herfølge, Ulrik Lunden, Asaa, Niels Kofoed Holm, Rønne, og Carsten Høegh, Nakskov, blev alle genvalgt.

Vattenfall satser på mere biobrændsel

Energikoncernen Vattenfall meddelte for nylig, at man - frem for at frasælge sine tre store danske kraftvarmeværker, Nordjyllandsværket, Fynsværket og Amagerværket - har besluttet at fremskynde evalueringen af muligheden for at samfyre biobrændsel på de danske kraftværker for at reducere Vattenfalls CO2-udledninger.

- Det er i overensstemmelse med Vattenfalls strategiske kurs, siger administrerende direktør i Vattenfall A/S, Jørgen Nielsen. Vi har tre biomasseprojekter i gang. Først på værkerne på Amager og i Nordjylland, som efter planen skal indrettes til samfyring med biomasse.

- På Fynsværket har vi allerede den halmfyrede Blok 8 i drift. Der har vi - efter at blokken lå stille et par måneder på grund af mangel på halm - etableret tilsatsfyring med træflis. Tilsatsfyringen kører foreløbig ved reduceret last, men vil efterhånden komme på fuld last.

- Efter 2015 undersøger vi to muligheder. Enten kan vi udbygge den kulfyrede Blok 7 til tilsatsfyring eller 100 procent fyring med biobrændsel. Eller vi kan bygge en ny Blok 9 med multibrændselfyring. Men Blok 8 vil uændret fyre med biomasse - både træflis og halm.