Pilen peger på poppel

- Vi anbefaler klart poppel frem for pil, siger skovfoged Torben Mangaard Frandsen fra Skovdyrkerne.

De har de sidste to år grundigt undersøgt poppelproduktionen og draget erfaringer fra den svenske produktion. Nu er de klar til at anbefale poppel frem for pil, når der skal produceres energiafgrøder.

Årsagen er, at økonomien og sikkerheden i poppeldyrkning langt overstiger pilens.

- Det er ikke usandsynligt, at der bliver plantet mellem 150 og 200 hektar energiafgrøder i Nordjylland her i foråret, vurderer skovfogeden.

Overskud på 5.000 pr. hektar
Poppel har en enorm tilvækst. Det ses blandt andet hos parret Bjarne og Bente Madsen, Dybvad, der for omkring otte år siden plantede en lille klynge poppeltræer. De er allerede over ti meter høje med store stammer.

Parret skal her i foråret have plantet 2,2 hektar med poppel.

Skovdyrkerne har sammen med innovationsselskabet Inbiom udviklet en kalkulationsmodel, der hos Bjarne Madsen anslår et overskud på 5.000 kroner pr. hektar pr. år alt inklusive og diskonteret over plantningens levetid. Det omfatter etableringstilskud på 4.200 pr. hektar i etableringsåret, 2.240 kroner i EU-tilskud pr. år og produktionsstøtteordning på 500 kroner pr. hektar pr. år. Enkelte af disse tilskudssatser er på nuværende tidspunkt ikke vedtaget, men de har lige været i høring.

Kan hamle op med korn
Hos Bjarne og Bente Madsen skal poplerne plantes i et ukurant stykke.

- Maskinstationen var træt af det lille stykke, og omkostningerne til etablering, sprøjtning og høst gjorde, at der ikke var økonomi i at dyrke korn, fortæller Bjarne Madsen, der driver 20 tønder land på deltid.

Han vurderer, at økonomien i poppeldyrkning lever op til kornproduktionen.

Torben M. Frandsen skønner, at poppel kan høstes cirka tre gange. Første gang efter maksimalt ti år, som tilskudsreglerne kræver.

- Anden gang, der høstes, er der ingen etableringsomkostninger at regne med, siger han.

Bjarne Madsen vil køre gylle på stykket inden plantning, og han har købt en lille harve, så han kan holde stykket rent de første to år.

- Derefter gror de bare uden udgifter eller arbejdsbyrde, siger han.

Mindre høstomkostninger
En anden væsentlig faktor er, at der kan være mindre omkostninger, når poplen skal høstes. Pil skal høstes med specialmaskiner, der kan have svært ved at komme på de små stykker, der ofte er mere velegnede til energiafgrøder end korn.

Poppel skoves og flishugges med almindelige skovmaskiner, og de plantes med en almindelig plantemaskine.

- Desuden er der langt flere udbydere indenfor almindelig skovarbejde end pilehøst, så konkurrencen er større, siger Torben M. Frandsen.

Bedre kvalitet
Når poppeltræerne er skovet, kan de lægges i en stak og tørre i et par måneder. Pil høstes og flises direkte. Det betyder, at der kan være op mod 60 procent vand i pil, mens vandprocenten i poppel kan reduceres til mellem 35 og 38 procent efter tørring.

- Der er også mindre bark på poppel end på pil. Når der er meget bark, så udvikles der saltsyre under afbrænding, og det tærer på kedlerne, og det giver mere aske, fortæller skovfogeden.

Han understreger, at det også er en fordel, at poppel høstes lidt sjældnere med mere materiale som resultat. Ikke alene på grund af mængden, men også på grund af, at træer, der høstes ofte, får mange såkaldte sår.

De sår giver grobund for svampesygdomme, som poppel er mere modstandsdygtige overfor, når de kun høstes cirka hvert tiende år end ved kortere intervaller. 

Italienerne er for hurtige
Der findes italienske kloner på poppel-markedet. De kan høstes oftere, men det vil Torben M. Frandsen ikke anbefale.

Ikke alene kan det give problemer med svamp, men der er heller ingen, der endnu ved, hvordan de udenlandske træer vil klare sig under nordligere himmelstrøg.

Skovdyrkerne anbefaler primært arten OP 42, som har vokset i Danmark siden 1942, hvor træet blev brugt til papirproduktion i hos Oxford Paper Industries i England.

- Vi mangler erfaringer med andre kloner, men vi vil gerne være med til at plante et mindre antal uprøvede kloner, så vi over tid kan få relevant viden om disse, siger Torben M. Frandsen.

Bjarne og Bente Madsen tager chancen og planter et lille areal med italienske kloner.

En vis usikkerhed
Men selvom arten er kendt i landet, så er der stadig ingen erfaring eller resultater af poppeldyrkning i Danmark.

I Skåne i Sverige er der derimod konkrete erfaringer.

- Vi kan ikke overføre resultaterne direkte, men på 32 hektar i Skåne er der lavet 2.600 kroner pr. hektar om året uden tilskud, fortæller Torben M. Frandsen, der selv har besøgt den svenske producent.

Dertil skal lægges, at jorden er bundet af poplerne i ti år.

- Sådan er det at være landmand. Man kender heller ikke resultatet af høsten, og man ved ikke, om man får 15 eller 30 lam, siger Bjarne Madsen om usikkerheden ved poppeldyrkning.

Herlighedsværdi og grøn samvittighed
Selvom Bente og Bjarne Madsen planter popler, så mister de ikke deres landbrugsstøtte-rettigheder på arealet. Det ville de gøre, hvis de plantede skov.

Men samtidig får de glæderne ved skoven, er de enige om.

- Det bliver jo en skov, siger Bente Madsen.

Skovfoged Torben M. Frandsen understreger dog, at hvis det er skov, man ønsker, så er der andre og bedre alternativer. For en poppelplantning er en monokultur ligesom hvede.

Bente Madsen mener også, at de skylder fremtiden at forsøge at finde et alternativ til olie som brændsel.

- Selvom vi kun planter 2,2 hektar, så skal man jo starte et sted, siger hun.

Men det primære i deres poppelprojekt er, at der skal være økonomi i det.

- Vi bliver sikkert ikke millionærer af det, men det er et spændende projekt, smiler hun.