- Man skyder med spredehagl for at opnå en grøn omstilling, og dermed rammer man ikke en skid
Gårdejer på Midtsjælland får næppe nogensinde tilskud til gylletanksoverdækning, selv om han har søgt i god tid. Den kedelige tendens med dansk støtte, der ubrugt sendes tilbage til EU-systemet, bekræftes af landbrugsrådgiver.
Malene Snedgaard og Peter Kiær driver sammen Storgaarden, som Peters tandlægefar – i dag 96 år gammel – i sin tid overtog. Fotos: Christian Ingemann
En tæring på den bærende midterstolpe gjorde i efteråret, at teltdugen over Peter Kiærs ene gylletank faldt sammen.
Den 52-årige landmand og tidligere formand for Bæredygtigt landbrug har siden gjort alt det rigtige for at få EU-støtte til en ny overdækning. Problemet er, at arbejdet – med både ansøgning, projektering og opsætning – skal være afsluttet inden den 30. juni i år, hvis de 68.000 tilskudskroner til en samlet udgift på 168.000 kr. skal falde.
På det overordnede og generelle plan er Peter Kiær tilhænger af EU. Bureaukratiet kunne han dog godt være foruden.
- Der er ganske få firmaer i Danmark, der kan lave de her overdækninger, og de har hjernetravlt, fordi statens bureaukrati slet ikke er gearet til alle de grønne ordninger med tilhørende bekendtgørelser, der er sat i søen. Alt for meget sander til i styrelserne. Man skyder med spredehagl i forsøget på at opnå en grøn omstilling, og dermed rammer man ikke en skid! Det er virkelig frustrerende, at det datotyranni, som vi landmænd i forvejen døjer med, også gælder det her totalt ufleksible vindue, der lukker lige om lidt, fortæller Peter Kiær.
Adskillige eksempler
Han er langt fra alene. Direktør Flemming Hedegaard fra rådgivningsfirmaet FHAgro vurderer, at støtte til omkring 400 gylletank-overdækninger i Danmark går tabt, fordi det ikke lykkes for landmændene at få entreprenørhjælp til tiden:
- Det er en kendt sag, at cirka halvanden milliard kroner, der egentlig var stillet til rådighed for danske landmænd, hvert år ryger tilbage til EU. Det er efter min mening katastrofalt, at de penge aldrig kommer ud og arbejde herhjemme. Det skyldes dels de utallige regler og ordninger, men også – og her må dele af landbruget også kigge indad – flere helt urealistiske fantasiprojekter, der tager embedsfolkenes tid, forklarer Flemming Hedegaard.
- Hvis der så i det mindste blot var tale om danske statspenge. Så kunne midlerne i stedet gå til velfærd eller krudt og kugler, når de ikke blev brugt til det oprindelige formål. Men her forsvinder pengene helt fra det danske samfund og ryger tilbage i EU-systemet. Det føles virkelig spildt, tilføjer direktøren for FHAgro.
Hurra for den sorte omstilling…
Hjemme på Storgården i Terslev ærgrer Peter Kiær sig ligeledes gul og grøn. Ikke bare på egne og landmandskollegernes vegne, men også med tanke på den grønne omstilling:
To gylletanke – hvoraf den ene mangler en overdækning. Hvis teltdugen ikke er på plads inden den 30. juni, er der ingen EU-støtte at hente.
- Der er gået politik i det her, fordi man op til de seneste mange folketingsvalg har italesat den grønne omstilling så meget, at man faktisk efterfølgende ødelægger den med benspænd. Man burde koncentrere sig om færre grønne løsninger. Meningen var at gøre os danskere til firstmovers, men fordi vi ikke kan håndtere det her, ender pengene nok i stedet i Østeuropa eller Sydeuropa. Hurra for den sorte omstilling, lyder det med opgivende attituder fra landmanden.
Hvorfor overhovedet en tidsfrist?
Han understreger, at man på Storgårdsvej 1 vitterligt har gjort alt, hvad man kunne, for at overholde den efter hans mening rigide tidsfrist. Gødningssæsonen var både tør og nem med det resultat, at tanken for længst er tømt for gylle. Der skal blot fjernes lidt tørstof fra bunden.
Hovedbygningen er opført tilbage i 1876. Nøjagtig 100 år senere flyttede familien Kiær ind.
- Det er entreprenørerne, der ikke har mandskab nok til opgaverne og slet ikke har kapacitet til et vindue, der kun er åbent i seks måneder. Og man kan jo ikke bare bede disse firmaer om at ansætte en masse ekstra arbejdskraft, der så skal afskediges igen efter den 30. juni. Jeg forstår virkelig ikke, hvorfor man overhovedet laver dét vindue i stedet for bare at betale for projekterne, når de er udført, siger Storgaardens ejer.
Da tandlægen flyttede fra Gentofte til Terslev
Peter Kiær er nok bedst kendt som nu tidligere formand for interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men han har faktisk alle dage været engageret i både faglige og politiske diskussioner om branchens fremtid.
Han blev født i Gentofte som søn af en jurist og en tandlæge, som tilbage i 1976 besluttede at forlade den københavnske forstad til fordel for Terslev lidt udenfor Haslev.
Faderen, som dengang havde selvstændig tandlægepraksis og desuden var formand for de praktiserende tandlæger, havde altid været interesseret i specielt jordbrug og ville nu have indfriet sine drømme om at blive landmand. I lokalsamfundet på Midtsjælland troede man ikke helt på tilflytterfamiliens landmandskunnen. Men selv i de for dansk landbrug så hårde tider i slut-70’erne gik det imidlertid ret godt for den hårdtarbejdende landmand og tandlæge, som endog havde overskud til at motivere sine børn til selvstændig virksomhed. Over middagsbordene blev der talt meget om bl.a. erhvervs- og samfundsforhold.
17-årige Victor Christiansen er ny elev på Storgaarden, der har i alt en halv snes medarbejdere. De fleste af de ansatte er tilknyttet stalden, mens et par stykker arbejder i marken.
Efter et etårigt uddannelsesophold i USA midt i 90’erne (hvor han bl.a. læste jordbrug og økonomi) blev Peter Kiær enig med sig selv om, at landmandsvejen også for ham var den helt rigtige vej at gå. Lysten til det politiske og organisatoriske arbejde gjorde ham blandt andet aktiv i Bæredygtigt Landbrug. En forening, som Peter Kiær stod i spidsen for fra 2021 til her i begyndelsen af 2025. Han blev medlem allerede fra foreningens begyndelse i 2010, dengang Bæredygtigt Landbrug rummede blot 300 medlemmer. I dag er der næsten ti gange så mange, og medlemmernes jorde dækker omkring halvdelen af det danske landbrugsareal.
400 hektar og 30.000 smågrise
I 2009 overtog han den sidste del af Storgaarden, hvor Peter Kiær til daglig har ansvaret for 400 hektar hvede, byg og raps, ligesom han har en griseproduktion med 800 søer og en årlig produktion på 30.000 smågrise.
Fritiden bruges fortrinsvis med teenagesønnerne Konrad og Arthur, kæresten Malene Snedgaard og parrets to labradorhunde, ligesom han interesserer sig for jagt. Malene er formand for det jagtkonsortium, der er tilknyttet bedriften.
EU er generelt en fordel
Det er bestemt ikke, fordi Peter Kiær generelt er imod EU-tiltag. Tværtimod er han overbevist om, at dansk landbrug ville være ilde stedt, hvis det ikke var for overordnet, europæisk lovgivning.
- Det at have nogenlunde ens regler og rammevilkår på tværs af kontinentet ville være til vi danske landmænds fordel, hvis vi ellers kunne undgå overimplementeringen herhjemme. Derudover er vi jo et eksporterhverv, der åbenlyst har en interesse i fri handel over grænserne, siger han.
- Bureaukratiet kunne jeg til gengæld godt undvære. Faktisk synes jeg, at EU burde drives som en god virksomhed, hvor man skærer fedtet væk og koncentrerer sig om det, man er god til. Jeg har intet imod, at man støtter tiltag, der bakker op om både miljø, klima og fødevareproduktion. Her er der ingen tvivl om, at for eksempel en overdækning på min gylletank er med til at skærme fordampningen af metan og kvælstof, der så forhindres i at forurene atmosfæren. Men så skal reglerne altså også strikkes sammen, så de kan føres ud i livet i den virkelige verden, tilføjer sjællænderen.
Den ansvarlige minister herhjemme – minister for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) – lover, at den danske regering generelt vil arbejde for mere smidige ordninger:
- Det er vigtigt, at landbrugspolitikken er indrettet på en måde, der sikrer de bedst mulige vilkår for, at landbrugerne kan lykkes med den grønne omstilling. Danmark arbejder af den grund for, at EU’s landbrugspolitik i endnu højere grad skal understøtte den grønne dagsorden, siger Jeppe Bruus.
