Freder noget af Danmarks dyreste landbrugsjord
Østre Landsret har bestemt, at fredningen af Stevns Klint skal stå ved magt.
Stevns Klint er både verdensarv og et af landets mest omstridte kystlandskaber. Østre Landsret har nu fastslået, at fredningen med en 25 meter dyrknings- og sprøjtefri bræmme langs klintens top er gyldig. Foto: Linus Folke Jensen via Wikimedia Commons
Et 25 meter bredt omstridt bælte ved Stevns Bredning skal være fredet. Det står klart efter en kendelse i Østre Landsret torsdag.
Sagen, der lokalt var stærkt omdiskteret handler om den fredning, som Miljø- og Fødevareklagenævnet gennemførte 29. januar 2021. Fredningen omfatter en række ejendomme langs Stevns Klint og rummer to centrale elementer: en trampesti over private arealer og en dyrknings- og sprøjtefri bræmme på som udgangspunkt 25 meter fra klintekanten og ind i land.
Bræmmen må ikke opdyrkes, gødskes, sprøjtes, kalkes eller omlægges. Jorden ved bræmmen er af flere omgange blevet omtalt som noget af det dyreste landbrugsjord i Danmark. Ifølge fredningsafgørelsen skal den sikre naturen på klintens overkant, herunder næringsfattigt kalkoverdrev.
Ny vurdering i landsretten
En gruppe lodsejere indbragte fredningen for domstolene og fik i 2023 medhold i Retten i Roskilde, som kendte fredningen ugyldig. Byretten lagde vægt på, at indgrebene efter dens vurdering havde ekspropriativ karakter og derfor krævede, at myndighederne kunne dokumentere en særlig nødvendighed, blandt andet fordi der allerede fandtes frivillige aftaler om færdsel langs klinten.
Det synspunkt afviser landsretten nu. Østre Landsret slår fast, at fredningen ligger inden for naturbeskyttelseslovens formål, og at den ikke udgør et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand. Retten finder heller ikke, at klagenævnets beslutning hviler på et mangelfuldt eller fejlagtigt grundlag, og der er ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets skøn. Derfor får nævnet medhold, og fredningen står ved magt.
For lodsejerne betyder kendelsen, at begrænsningerne i driften ved klintekanten igen gælder uændret. Eventuelle erstatningsspørgsmål afgøres fortsat i det særskilte taksationsspor.
