Fire centrale tyske svineorganisationer kræver et nationalt støtteprogram på 200 millioner euro (1,49 milliarder kroner) årligt frem til 2036 for at hjælpe producenterne med at leve op til kommende dyrevelfærdsregler.

Det beretter mediet PigProgress.

Fra 2029 bliver det forbudt at opstalde søer i bedækningsbokse, og fra 2035 bliver løsgående farestier standard. Ifølge den tyske producentorganisation ISN vil omstillingen koste næsten 4.000 euro (29.888,4 kroner) pr. so-plads – svarende til 4,4 milliarder euro (32,88 milliarder kroner) for hele sektoren.

Organisationerne advarer om store strukturelle konsekvenser uden støtte.

- Uden målrettet økonomisk støtte er der risiko for dramatiske strukturændringer og tab af væsentlige dele af den tyske smågriseproduktion, lyder fra organisationen.

Branchen frygter samtidig, at smågriseproduktionen flytter til udlandet, hvis producenterne selv skal bære investeringerne.

FinansSvin