DTU finder skjult resistens i spildevand verden over: Kan blive næste bølge

Antibiotikaresistens er normalt noget, vi opdager, når infektioner ikke længere kan behandles. Men nye resultater fra et stort internationalt studie peger på, at der findes en langt større skjult reserve af resistens i miljøet, end man hidtil har set.

Forskere har analyseret 1.240 spildevandsprøver fra 351 byer i 111 lande. Her fandt de, at såkaldte latente resistensgener er udbredt på alle kontinenter – og faktisk mere udbredte end de resistensgener, som allerede i dag giver problemer i sundhedsvæsen og husdyrproduktion. Det skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

Latente gener kan beskrives som »resistens i dvale«. De kan give antibiotikaresistens i laboratoriet, men forskerne ved endnu ikke, hvor ofte de også kan gøre det i naturen. Pointen er, at nogle af dem kan blive aktive over tid, hvis miljøet presser bakterierne i den retning.

- Vi har et latent reservoir af antibiotikaresistens, som er langt mere udbredt, end vi troede, lyder det fra førsteforfatterne Hannah-Marie Martiny og Patrick Munk fra DTU Fødevareinstituttet, der anbefaler, at overvågning af resistens i spildevand fremover også omfatter de latente gener.

Spildevand som fælles afløb

DTU-forskerne fremhæver spildevand som en effektiv måde at overvåge antibiotikaresistens på, fordi det samler bakterier og rester fra mennesker, husdyr og de omgivelser, hvor vi lever og producerer.

Det giver en direkte kobling til den danske vandmiljødebat, hvor spildevandets rolle i fjordkrisen i stigende grad diskuteres side om side med udledninger fra landbrug og andre kilder.

Mens debatten ofte handler om kvælstof og iltsvind, peger det nye studie på, at spildevand også rummer biologiske risici, der kan vokse sig større på sigt.

Ikke en risiko – endnu

Forskerne understreger, at de latente gener ikke udgør en stor risiko her og nu. Men hvis nogle af dem udvikler evnen til at sprede sig mellem bakterier ude i miljøet, kan de blive en del af den “aktive” resistens, der allerede udfordrer behandling af både mennesker og dyr globalt.

Studiet peger samtidig på, at miljøpres – herunder antibiotikarester fra hospitaler, spildevand og landbrug – kan favorisere resistente bakterier. Jo mere antibiotika der er i omløb, desto større er chancen for, at bakterier med resistensegenskaber får overtaget.

For landbruget er pointen derfor todelt: Dels handler resistens om ansvarlig brug af antibiotika i produktionen. Dels handler den nye viden om, at resistensens økologi også udspiller sig i de fælles miljøer, som fx vandløb, fjorde og kystzoner påvirkes af. Studiet er offentliggjort i Nature Communications.