Nyt program på mobilen kan hurtigt vurdere kornafgrøden på marken
I stedet for at tælle manuelt i marken kan man nu med et enkelt foto eller en hel serie billeder få et klart og sammenligneligt resultat af kornet. - HalmTDH er udviklet til at gøre markvurdering hurtigere, mere ensartet og lettere at gentage, lyder det fra Seges.

Et par fotos med mobilen kan med HalmTDH-programmet give et hurtigt overblik over en kornafgrøde. Arkivfoto
HalmTDH er et lettilgængeligt billedværktøj, der giver et hurtigt overblik over kornets tilstand ud fra helt almindelige fotos taget i marken.
Det oplyser Seges Innovation, der har bidraget til udvikling af programmet.
Formålet er at give landmænd og rådgivere et nemt og tidsbesparende supplement til den almindelige markvurdering af kornmarker.
Resultaterne vises straks på skærmen med tydelige markeringer.
Når analysen er færdig, kan man downloade både det bearbejdede billede og en CSV-fil med alle tal og målinger, som kan lagres eller sendes.
- I stedet for at tælle manuelt i marken kan et enkelt foto eller en hel serie billeder give et klart og sammenligneligt resultat
Seges Innovation

Ved at uploade et billede af hvede, byg, rug eller triticale tæller systemet automatisk antallet af aks i billedet. Foto: Seges Innovation
Hvorfor bruge HalmTDH
- HalmTDH er udviklet til at gøre markvurdering hurtigere, mere ensartet og lettere at gentage, lyder det fra Seges.
- I stedet for at tælle manuelt i marken kan et enkelt foto eller en hel serie billeder give et klart og sammenligneligt resultat.
Værktøjet er udviklet som en del af projektet »Halm Til Det Hele«, finansieret af Promilleafgiftsfonden for landbrug.

Værktøjet kan tælle blade på små planter. Det giver et hurtigt overblik over afgrødeetableringen og plantetæthed.



































