Se fordelingen: EU-Kommissionen vil fordoble antallet unge landmænd
Landmænds alder er blevet politisk, og det er der en grund til.
Arkivfoto: Alexander Dornwirth
Medfinansieret af Den Europæiske Union
De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor
Den gennemsnitlige landmand bliver ældre og ældre, og det har tiltrukket politisk opmærksomhed.
Europa-Kommissionen har i det forberedende arbejde med den kommende reform af landbrugsstøtten lagt vægt på, at der skal fokus på at gennemføre et generationsskifte i de europæiske landbrug.
Europa-kommissær Christophe Hansen har peget på det som et af de vigtigste problemer i europæisk landbrug, og har således i tiden efter lanceret en strategi, hvor han har forsøgt at skitsere, hvordan han vil gøre den nye CAP mere venlig over for unge landmænd.
- Vi ønsker, at enhver ung person, der drømmer om at blive landmand, kan se en reel vej frem – med færre forhindringer og stærkere støtte. Derfor beder vi blandt andet hver medlemsstat om at handle med konkrete nationale strategier og reel investering. Det handler om at nedbryde barrierer og skabe muligheder, så landbrug forbliver et attraktivt og levedygtigt karrierevalg, lød det fra kommissæren i efteråret, da han fremlagde sin strategi.
Også i Danmark
Inden da havde han allerede peget på generationsskiftet som den vigtigste årsag til, at der skal ske ændringer i landbrugsstøtten.
På besøg i Danmark i september pegede han således på den unge landmænd som årsagen til, at han arbejder for at indføre et loft over hektarstøtten.
- Vi har et stort problem med generationsskifte. Også i Danmark. Der kommer færre unge landmænd til. Hvis vi tager nogle euro et sted, kan vi bruge dem dér, hvor der er mest brug for dem. De unge landmænd har brug for pengene for at komme ind i landbruget.
Grafen viser en stor skævhed i alder, når det kommer til danske landmænd.
Hvis man kigger på grafen over danske bedriftsejeres alder, kunne man da også fristes til at medgive, at han har en pointe. For der er en stor aldersskævhed blandt de danske landmænd.
Grafen viser således, at næsten en fjerdedel af danske landmænd er 70 år eller derover, mens cirka halvdelen er over 60 år gamle.
Det er en udvikling, der er intensiveret over de senste årtier.
De eventuelle nye intiativer, som Christophe Hansen måtte lykkes med at få igennem, vil i givet fald træde i kraft 1. januar 2028, hvor den kommende CAP træder i kraft. Den forhandles efter planen på plads i løbet af det kommende år.
