CAP diskuteres igen: Men hvad går pengene til nu?

Den fælles landbrugspolitik, der ofte kaldes CAP’en (Common Agricultural Policy), er EU’s ordning for støtte til landbruget, og den nuværende version trådte i kraft fra 2023 og gælder til og med 2027.

Diskussionerne og forhandlingerne om den kommede reform, der skal træde i kraft i 2028 er allerede, men i denne artikel vil forsøge at tydeliggøre, hvordan den nuværede reform er bygget op og hvad pengene går til lige nu.

Midlerne fra CAP’en fordeles på fire hovedområder: den direkte støtte, bioordningerne, landdistriktsstøtten og markedsordningen. Her får du et overblik over, hvad de betyder i praksis.

Den direkte støtte

Den direkte støtte er den største del af CAP’en og udbetales direkte til landmændene. Formålet er at sikre en stabil indkomst og et økonomisk grundlag for landbruget. Støtten gives som regel per hektar jord, der dyrkes, og og formålet er, at landmænd kan producere fødevarer på en økonomisk og miljømæssigt bæredygtig måde.

For at få støtten skal landmanden leve op til en række grundlæggende krav om miljøbeskyttelse, dyrevelfærd og god landbrugspraksis. Disse krav er de krav, der er kendt som GLM-krav i Danmark.

Bioordningerne

Bioordningerne er frivillige tiltag, som landmænd kan søge om ekstra støtte til, hvis de gør en særlig indsats for natur og klima. De hører egentlig ind under den direkte støtte, da det også er tiltag, der bliver givet på baggrund af arealet. Bioordningerne blev indfør i 2023 med den nuværede CAP, og det er landene selv, der skal beslutte, hvilke bioordninger, der er tilgængelige.

Det kan for eksempel være at udlægge blomsterbrak til gavn for bestøvere, skabe småbiotoper med mere biodiversitet, eller dyrke jorden på en mere klimavenlig måde. Formålet er at fremme bæredygtighed og biodiversitet i landbruget. Altså at gøre produktionen grønnere, samtidig med at landmanden får økonomisk kompensation for sin indsats.

I CAP’en er det besluttet at 22,5 procent af den direkte støtte skal gå til bioordninger. Det svar til cirka 17 procent af pengen fra CAP’en.

Landdistriktsstøtten

Landdistriktsstøtten går ikke kun til selve landbruget, men også til udvikling af livet på landet generelt.

Midlerne kan bruges til at støtte nye virksomheder i landdistrikterne, forbedre naturen og miljøet, bevare kulturarv eller fremme turisme. Ordningen skal gøre det attraktivt at bo og arbejde på landet og sikre, at lokalsamfundene forbliver levende og bæredygtige.

I Danmark fordeles pengene blandt andet gennem de lokale aktions grupper, LAG. Det er lokale bestyrelser, der definerer

Markedsordningen

Markedsordningen handler om at stabilisere landbrugsmarkedet og støtte bestemte sektorer, når der opstår økonomiske udfordringer. Det kan for eksempel ske gennem støtte til opbevaring af produkter, hjælp ved prisfald eller støtte til markedsføring af europæiske fødevarer.

Derudover bruges ordningen til at lave forskellige tiltag i forhold til sundhed og førdevarer. Det gælder for eksempel skolemælksordningen.

Det betyder, at 55 procent af de danske bedriftsejere var over 60 i 2024, hvor den seneste opgørelse er lavet af Danmarks Statistik. Til sammenligning var kun 32 procent af gårdejerne over 60 i 1994.

Også i den anden ende af spektret er der derfor sket en udvikling. Mens 32 procent af gårdejerne var under 40, så udgør denne aldersgruppe i 2024 kun 8 procent. Andelen af bedriftsejere under 40 år er altså blevet præcist fire gange mindre på 30 år.

Mere støtte til unge

Det er altså denne udvikling, Christophe Hansen vil bruge endnu flere penge på at vende med den kommende CAP-reform. Landene er dog allerede nu pålagt at have initiativer, der skal komme unge landmænd til gavn.

I Danmark er der primært tale om etableringsstøtten, der er et engangsbeløb på 500.000 kroner, der udbetales til nye gårdejere under 40 år.
Initiativer som disse forventes altså at komme til at fylde mere, hvis Christophe Hansen lykkes med sin omfordeling.