29-årige Markus: - Fødevareproduktion er værd at kæmpe for

Medfinansieret af Den Europæiske Union

De synspunkter og holdninger, der kommer til udtryk her, er udelukkende afsenderens/afsendernes og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions holdning. Hverken Den Europæiske Union eller den tildelende myndighed kan holdes ansvarlige herfor

Har man været til bare ét debatmøde med Venstres Europa-parlamentariker Asger Christensen, kender man vendingen:

- Det bliver aldrig umoderne at spise!

Dén læresætning har politikerens nærmeste medarbejder taget til sig. Markus Svante Eriksen er rådgiver for Asger Christensen og stolt af at slås for europæisk fødevareproduktion:

- Der er vel intet vigtigere end at slå nogle slag for at kunne få mad – også kød – på vores tallerkener. Det er helt bestemt noget, der er værd at kæmpe for. Ja, når man tænker over det, har jeg faktisk et både betydningsfuldt og fedt arbejde, konkluderer rådgiveren med de nordjyske rødder.

»Jeg kan møde ind i morgen«

Vi har mødt ham i Bruxelles-bydelen Ixelles, langt væk fra det Nordjylland, hvor Markus Svante Eriksen er vokset op.

Rådgiveren – som fylder 30 år denne sommer – stammer fra Aabybro i Jammerbugt Kommune og har egentlig aldrig haft ret meget med landbrug at gøre i sin barndom og ungdom.

- Men der er en stor fødevareproduktion i området. Og jeg tror da, at jeg er flasket op med en forståelse for udfordringerne i landdistrikterne, siger han.

Markus Svante Eriksen er uddannet fra DMJX – tidligere kaldet Danmarks Journalisthøjskole – i Aarhus. Blandt de i alt 18 måneders journalistpraktik tilbragte han de seks måneder på Asger Christensens kontor i Bruxelles. Man kan ikke påstå, at han var længe om at slå til, da den gamle chef derpå trak i ham efter endt uddannelse:

- Jeg blev færdig den 13. januar 2025 om eftermiddagen og meddelte, at jeg kunne stille i Bruxelles formiddagen efter. Jeg tror, klokken var 10.20, da jeg landede hernede den 14. januar – det var det hurtigste, der kunne lade sig gøre, når man skal flyve fra Aalborg, griner han.

Et virvar af afstemninger

Han blev først ansat som presserådgiver – med hvad dertil følger af eksempelvis mediekontakt, debatindlæg og taleskrivning.

Efterhånden er Markus Svante Eriksen imidlertid blevet så vidende om landbrugspolitikken, at han også hjælper den eneste dansker i Europa-Parlamentets landbrugs- og fiskeriudvalg med blandt andet ændringsforslag, spørgsmål til EU-Kommissionen samt med forberedelse af de utallige afstemninger i parlamentet.

- Der skal udarbejdes stemmelister med vejledende krydser. Det er naturligvis altid med udgangspunkt i, hvad Asger selv mener, og hvis der er tvivl, diskuterer vi det før afstemningen, fortæller Markus Svante Eriksen.

- Nogen tænker muligvis, om det virkelig er nødvendigt at vejlede en politiker om, hvad han/hun bør stemme. Men jeg kan garantere for, at der ville opstå totalt kaos, hvis listerne over, hvad der bør siges ja eller nej til ved hver enkelt afstemning, ikke var udarbejdet på forhånd. Til en to-tre timer lang afstemningssession i Europa-Parlamentet i Strasbourg hører der stemmelister på måske 92 sider med et sted mellem 10 og 15 krydser per side. Det er jo helt umuligt at forholde sig til, hvis det ikke er aftalt i forvejen, når hver enkelt stemme skal falde på få sekunder, tilføjer han.

Det var ikke – understreger Markus Svante Eriksen – fra den ene dag til den anden, at hans jobtitel ændrede sig fra presserådgiver til ligeledes at omfatte det mere brede politisk rådgiver:

- Det skete lidt flydende, da der pludselig opstod et hul i bemandingen på kontoret, og vi var nødt til at hjælpe hinanden. Så var det bare oplagt at rykke mere sammen i bussen, som han formulerer det.

Hjertet skal med

Asger Christensen er som bekendt selv landmand hjemme i sydjyske Jordrup og er god til at lære fra sig, når rådgiverne skal have erhvervet ind under huden og mulden på støvlerne.

- Bedre læremester findes nok ikke. Og landmænd må også have respekt for, at især europæisk lovgivning på landbrugs- og miljøområdet kan virke virkelig tungt og besværligt for os, som ikke nødvendigvis er vokset op med det. Da jeg var i journalistpraktik på TV 2 Nord, husker jeg, hvordan jeg på et tidspunkt måtte bruge det meste af en arbejdsdag bare på at forstå EU-reglerne omkring paragraf 3-jord. I dag føler jeg mig jo nærmest som ekspert. Men det vigtigste er nok stadig at have hjertet med. At være bevidst om, hvad det er, folk kæmper med ude på landet, siger Markus Svante Eriksen.

Midt i dette interview tikker der en besked ind til den unge rådgiver fra chefen: Asger Christensen vil gerne tale om mediedækningen af den – ifølge venstrefløjen – kontroversielle opbakning, som Europa-Parlamentet netop har givet til europæisk husdyrproduktion. Et godt eksempel på, hvordan ikke bare sværdslagene om den kommende europæiske landbrugsreform, CAP’en, men også andre landbrugstemaer hele tiden fylder for Markus Svante Eriksen i en tidsalder med politisk pres på fødevareerhvervet.

- Vi bliver jo skudt i skoene, at parlamentets positive holdning til husdyrproduktionen er kulsort. Men vi har brug for husdyrproduktion her i Europa, så vi – i en tid med stor forsvars- og sikkerhedspolitisk uro – ikke er afhængige af resten af verden. Det gælder også inden for fødevarer. Og forbrugerne efterspørger altså stadig kød, fastslår Markus Svante Eriksen.

Da han senest boede i den belgiske hovedstad – i journalistpraktiktiden – holdt han til i Den Danske Kirkes kollegium. Nu er Markus Svante Eriksen bosat alene i en lejlighed i Ixelles, men med et stort lokalt netværk af andre danskere, ikke mindst de øvrige partiers rådgivere.

- Vi ses på tværs af alle partier og grupper, hvilket er noget særligt dansk. Tyskere og franskmænd har for eksempel meget svært ved at blande sig på tværs af ideologier, og de tilhører en politisk kultur, der handler om at holde yderfløjene ude. Jeg taler med alle fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti – og det er noget typisk dansk, at der ikke er nogen, man nægter at blive set med, forklarer han.

Måske København lokker alligevel

Markus Svante Eriksen ser det som en klar fordel at være single.

- Jeg har ret skæve arbejdstider og meget lange dage indimellem. Det ville nok være svært at få til at fungere med kone og børn, lyder det.

Derfor har den unge rådgiver med landbruget og fiskeriet som de foretrukne arbejdsområder også svært ved at spå om fremtiden:

- Det afhænger jo netop meget af, hvad der sker med ens privatliv, funderer han.

Så meget ved nordjyden Markus Svante Eriksen, at også det næste job formentlig bliver i en millionby:

- Jeg har altid haft det lidt svært med tanken om at skulle bo i København. Ja, førhen ville jeg ligefrem garantere, at det aldrig kom til at ske. Men Bruxelles er jo også en millionby, og her er faktisk ret rart at være. Og hvis man kigger på de mest spændende jobs inden for den politiske verden hjemme i Danmark, er det jo nok hovedstaden, der trækker. Nogen egentlig karriereplan har jeg dog ikke, siger han.

Bedre læremester findes nok ikke

Markus Svante Eriksen - om Asger Christensen (V)