Dyrlæger roser anbefalinger til naturnationalparker: - Dyrevelfærdsloven skal gælde alle dyr

Den Danske Dyrlægeforening bakker op om den nye udtalelse fra Dyreetisk Råd om dyr i naturnationalparker og andre naturforvaltningsprojekter.

Det fortæller Mette Rørbæk Gantzhorn, der er forperson i Den Danske Dyrlægeforening, til Effektivt Landbrug i en kommentar til rådets anbefalinger tidligere på ugen, der blandt andet lægger op til at afskaffe dispensationsmuligheder i dyrevelfærdsloven for dyr bag hegn i naturforvaltningsprojekter.

- Vi synes, det er meget positivt. Udtalelsen stemmer meget overens med det, vi også mener i Den Danske Dyrlægeforening omkring forvaltningen af naturnationalparker. Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle dyr bag hegn, også dem i naturforvaltningsprojekter, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Hun fremhæver samtidig anbefalingerne om uddannelseskrav og styrket tilsyn som væsentlige redskaber til at sikre dyrenes velfærd.

- Det er en måde at føre bedre tilsyn med dyrene på, og det er også noget af det, vi tidligere har forsøgt at bringe ind i debatten sammen med anbefalinger om forvaltningsplaner, beredskab og fokus på dyrenes egnethed og velfærd, siger hun.

Dyrevelfærdsloven skal gælde for alle dyr bag hegn

Mette Rørbæk Gantzhorn, forperson for Den Danske Dyrlægeforening

Bedre tilsyn kan forebygge problemer

De senere år har flere sager om dyr i naturnationalparker skabt debat. Blandt andet har der været kritik af forholdene for kreaturer under perioder med hårdt vintervejr.

Ifølge Mette Rørbæk Gantzhorn kan et styrket tilsyn være med til at forebygge lignende situationer.

- Det vil jeg i hvert fald håbe. Sammen med anbefalingerne om uddannelseskrav kan man forhåbentlig imødekomme nogle af de udfordringer, der har været fremhævet. Det er dyrevelfærdsmæssigt problematisk, hvis der ikke er tilstrækkelig føde, og dyr skal naturligvis have adgang til både foder og vand, siger hun.

Tilsyn afhænger af forholdene

I februar rettede dyrlæge Lotte Bøgedal kritik imod Naturstyrelsen for ikke at have »handlet rettidigt«, da vinterens hårde frost ifølge hende havde påvirket muligheden for at leve af det, som kreaturerne i området kunne finde.

- Der har gået dyr deroppe i en længere periode med hård frost og sne. Når man først begynder at fodre efter en måned med de forhold, så er man ikke proaktiv, udtalte hun.

Men ved den lejlighed afviste Naturstyrelsen kritikken:

- I NST gør vi naturligvis alt for at sikre os, at dyrene har det godt. I Mols Bjerge tilser vi alle dyrene minimum hver anden dag. I perioder med eksempelvis meget sne eller hård frost tilser vi dyrene hver dag, lød det dengang fra skovrider Uffe Strandby i et skriftligt svar.

Er det ikke godt nok med Naturstyrelsens frekvens af tilsyn?

- Det er svært at sige generelt, hvad der er tilstrækkeligt. Det afhænger af dyreholdet, områdets størrelse, antallet af dyr, hvor nemme de er at finde og mange andre forhold. I perioder med kælvninger og andre kritiske situationer er det særligt vigtigt med hyppigere tilsyn, siger Mette Rørbæk Gantzhorn.

Den Danske Dyrlægeforening er grundlagt i februar 1849 og repræsenterer de danske dyrlægers fagpolitiske interesser.