En etableret mark med elefantgræs kan høstes i op til 20 år og kræver på miljøvenlig vis ikke meget gødning eller sprøjtning.
Flere steder i landet er man begyndt at udlægge mindre arealer med elefantgræs til anvendelse som tækkemateriale.
Fordelen ved den bambuslignende plante er især de mange år, man kan høste på samme udlæg. Helt op til 20 år kan der høstes med de specialbyggede høstmaskiner, som laver tynde slanke neg klar til tækkemanden.
Der ligger antageligt et større marked for afsætning af tækkemateriale af elefantgræs i Centraleuropa, hvor stråtage er mere udbredt end herhjemme.
Kommer fra Japan
Det elefantgræs, som nu udplantes på marker i Danmark, er det tyndstråede tækkemiscanthus, der vokser vildt i Sydøstasien. Det ligner meget de tagrør, som hidtil har været eneste råstof til tækkemændene. I Japan har det været brugt i århundrede til de mange stråtage og vurderes i det regnfulde klima som bedre end tagrør.
Tækkemiscanthus er tyndere end det velkendte elefantgræs, som står og pynter i mange haver og som for øvrigt er ved at finde vej ud som energiafgrøde.
Udviklet i Tyskland
I de sidste ti år har der været gennemført en række prøvedyrkninger med tækkemicanthus i Tyskland og efterhånden også i Danmark blandt andet på Foulum.
Der er også prøve-tækket tage med elefantgræs og det har været til tækkemændenes fulde tilfredshed. Alt i alt er der nu opbygget en kreds af elefantgræsinteresserede herhjemme, som primært består af en rækkes forsøgsfolk og tagtækkere; men efterhånden også af enkelte landmænd. Målet er nu, at få flere landmænd med i en udvidelse af arealet med elefantgræs - især da tagtækkerne meget gerne vil have den dyrkede ensartede elefantgræs frem for de uens vildtvoksende tagrør.
Der er indtil nu udlagt 52 hektar i Danmark med elefantgræs og der blev sidste år etableret en brancheforening med navnet Miscanthus.dk.
Foregangsmand i Danmark
Tagtækker og fritidslandmand Søren Vodder i Øster Ulslev på Lolland har været en praktisk foregangsmand for dyrkningen af tækkemiscanthus i Danmark. Allerede i 1990 begyndte Søren Vodder at arbejde med idéen om at anvende elefantgræs, men ikke mange andre så perspektivet i denne haveplante. I 2001 plantede han så de første 2-3 hektar med elefantgræs i samarbejde med Folum.
Tækkefolk kom på besøg hos Søren Vodder på Lolland og var meget tilfredse med både materialet til brug på stråtagene og på dyrkningen af de efterhånden 12 hektar, som Søren Vodder har fået etableret.
Når man besøger Søren Vodders landbrug i dag ankommer man til et flot tækket bygningsanlæg, som ligger som en ø i et stort areal med to til tre meter høje elefantgræsmarker. Søren Vodder fortæller engageret om de mange fordele ved elefantgræsset som tækkemateriale, og man kan ved selvsyn se det lyse forholdsvis nytækkede stråtag, som virker fyldigere og mere robust end tagrørstagene ved siden af.
Et år med etablering og 15 år med høst
Tækkemiscanthus kan dyrkes på almindelig landbrugsjord med god vandforsyning og uden meget ukrudt.
Da det er stiklinger, som skal udplantes med maskine, skal planterne bestilles i god tid - helst senest et halvt år før udplantningen. Da der plantes i forsommeren, kan der stadig her i december nås at bestille planter til udplantning i 2012.
Der går 3 år fra udplantningen til der kan høstes første gang. Til gengæld kan der så høstes i op til 20 år efter etableringen uden den store tilførelse af gødning. Ofte vil 30 kilo N være nok.
Der er indtil nu ikke konstateret nogen sygdomme i elefantgræs, som kan betale for en sprøjtning. Derimod skal der i de første år bekæmpes ukrudt. Ingen herbicider er indtil nu godkendte til anvendelse i elefantgræs, men der arbejdes på at opnår en såkaldt off-label godkendelse.
Det vil sige en tilladelse til anvendelse af et specifikt herbicid uden at elefantgræs er nævnt på midlets etikette. Indtil da må man klare sig med radrensning. Det er imidlertid meget vigtigt
Når elefantgræsmarken er vokset sammen til én stor pude af planter klare den sig stort set uden sprøjtninger.
Høstmaskine ønskes
Høsten foregår i marts/april og endnu er der kun pilhøster eller tagrørshøster til opgaven. Men Søren Vodder arbejder med at tilpasse en maskine til det kraftige elefantgræs.
- Som tagtækker ved jeg, hvilken kvalitet maskinen skal kunne levere, siger Søren Vodder, der selv har tækket sin ejendom med elefantgræs.
De landmænd, som udlægger fem, ti eller tyve hektar med elefantgræsplanter, har en opstartsudgift på cirka kr. 80.000 pr. hektar. Efter tre år kan landmanden høste og elefantgræsmarken, vil ikke kræve meget arbejde. Fra det femte år begynder marken at give et pænt nettooverskud beregnet ud fra de nuværende priser på tækkemateriale.
På miljøsiden har elefantgræs en række fordele i kraft af det vedvarende plantedække og den minimale brug af gødning og pesticider.
Flere avlere er velkomne
Brancheforeningen Miscanthus.dk formidler både udplantningsmateriale, finder høstmaskiner i nærheden og hjælper med afsætningen af de høstede elefantgræsneg.
Forventningerne til stigende efterspørgsel fra Tyskland og andre lande i Centraleuropa er høje og brancheforeningen ser gerne flere avlere over hele landet.