Siden 2000 har EU krævet, at alle heste skal registreres. Og fra nytår skal alle heste have pas.
Fra 1. januar 2012 skal alle heste have et hestepas. Hestepasset er gyldigt hele hestens levetid og skal følge hesten. Når en hest flyttes til og fra udlandet, skal den være ledsaget af sit pas. Der kan være krav om, at hesten skal have et sundhedsdokument, og hestepasset vil i den forbindelse blive kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Føl under seks måneder, der endnu ikke har fået et pas, kan nøjes med at være chipmærket, hvis føllet er sammen med hoppen.
Hvis en hest behandles med visse medicinske stoffer, skal dyrlægen notere det i hestens pas. I nogle tilfælde betyder behandlingen, at hesten ikke kan slagtes og blive til fødevarer. Alle heste, der skal slagtes, skal ledsages af deres pas, og alle pas bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen, inden kødet kan godkendes til menneskeføde.
Det fremgår af en netop udsendt pressemeddelelse fra Fødevarestyrelsen, der hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
2.500 uregistrerede fynske heste
- Der går måske 25.000 heste rundt omkring i hele landet, som mangler at blive registreret. Og da Fyn normalt udgør ca. 10 procent af Danmark, er der formentlig omkring 2.500 uregistrerede heste i det fynske område.
Det vurderer formanden for Landsudvalget for Heste, gårdejer Hans Marius Jørgensen, Hønnerup ved Gelsted på Vestfyn.
Foruden et landbrug med 110 ha driver Hans Marius Jørgensen tillige - sammen med hustruen, Linda Hagedorn, og datteren, Wendie Hagedorn, der begge er konkurrenceryttere - Stutteri Hønnerup med ca. 40 heste, plage og føl, alle Dansk Varmblod. Foruden ejerne beskæftiger stutteriet to unge piger, som træner hestene.
Fødevaresikkerhed
- Baggrunden for kravet om hestepas er et EU-direktiv, der kom i 2000, oplyser Hans Marius Jørgensen. I 2008 kom kravet som en forordning fra Kommissionen. I første omgang med en overgangsordning, der siger, at alle heste skal have pas fra 1. januar 2012. Forordningen fra EU er udelukkende lavet af fødevaresikkerhedsmæssige grunde, så de europæiske forbrugere ikke kommer til at spise medicineret kød.
- I den organiserede avl har man haft hestepas i flere år. Det betyder, at alle heste, der er registreret i et af avlsforbundene, har pas, Inden det med hestepas startede, regnede man med, at halvdelen af de danske heste var uregistrerede.
- Alle uregistrerede heste har hele tiden skullet have en chip med oplysninger om hesten. Dog behøver de heste, der har brændemærke fra et avlsforbund, ikke at have en chip. Hvis en hest er brændemærket, har den også et pas. Men brændemærkning er nu forbudt.
Nu gælder det!
Alle heste, der er født efter 2005, skulle have haft pas senest 31. december 2010. Samtidig skulle passet være opdateret med medicinsider. Og heste, der er født før 2002, skal registreres og have hestepas senest 31. december i år.
- De, der kommer med nu, er nogle, som vi i avlsorganisationerne ikke har med at gøre, siger Hans Marius Jørgensen. Jeg tror, der går masser af mennesker rundt, som ikke ved, at deres heste skal have hestepas fra nytår. Men det er altså nu, det gælder!
- Med en scanner, der kan aflæse hestens chip, er det let at se, om en hest er ulovlig. Er den det, risikerer ejeren en bøde.
- Almindelig behandling med godkendte midler - for eksempel penicillin - bliver ikke registreret i passet. I stedet skriver dyrlægen en tilbageholdelsesseddel. Men behandling med ikke-godkendte midler betyder, at de pågældende heste ikke må slagtes og anvendes til menneskeføde.
Hestepasset er en fordel
Hans Marius Jørgensen var indtil sidste generalforsamling gennem 15 år medlem af Dansk Varmblods hovedbestyrelse, hvor han var formand for Avlsledelsen. I 2000 blev han af Dansk Landbrug indvalgt som medlem af forretningsudvalget i Landsudvalget for Heste, som han siden 2005 har været formand for.
- Hestepasset er en fordel for den organiserede avl, påpeger Hans Marius Jørgensen. Hvis alle i øvrigt overholder reglerne, kan de jo lige så godt gå ind i den organiserede avl, som her i Danmark omfatter små 100.000 heste.
- De sidste tre år er bedækningstallet faldet med ca. 15 procent om året. Det vil sige, at antallet af bedækkede hopper i dag kun er omkring halvt så stort som for få år siden. Dermed bliver der helt naturligt kun født halvt så mange føl.
Der er forskellige typer af hestepas. Pas med rødt omslag betyder, at hesten er født ind i det EU-anerkendte avlsforbund, hvor den er registreret. Heste uden for den organiserede avl har lysegrønt pas. Desuden er der blå og sorte pas, der udstedes i henhold til særlige EU-regler.