Fra bopælen i Lindelse på Sydlangeland drager Torben Kristensen hver dag med færgen til Ærø for at komme på arbejde. Her gælder det Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole, hvor hans faglige og pædagogiske kvalifikationer som landmand og lærer kan bruges til de unge med særlige behov for at komme videre i tilværelsen.

Sådan har det været det sidste år, men forinden har der været flere gode uddannelsessteder og arbejdspladser andre steder i landet siden 1992. Året, hvor Torben Kristensen valgte landmandslivet fra ved at erklære sig selv konkurs med bedriften, og dermed bevare initiativet for sin livsform.

- Det blev chancen for at ændre livet, for ikke en dag at skulle sige »Det ville jeg have gjort anderledes«. Meget er blevet anderledes, men på den rigtig gode måde, så der er grund til at være tilfreds, fastslår Torben Kristensen i sin refleksion over tilværelsen.

 Landmandssøn og landmand
- Min far var blevet landmand, men i fem generationer forinden havde de været lærere. Så hvis far havde været det, ville jeg have været syvende generation i rækkefølge som lærer, siger Torben Kristensen.

Den »tabte« gerning blev hans virke, og har givet et arbejdsliv, som virkelig har passet til interesserne. Derfor ser han ingen grund til overhovedet at ærgre sig over en tilsvarende god tid som landmand.

- Med opvækst på gården i Kædeby fortsatte jeg som landbrugselev efter skoletiden. Jeg kom på Statens Forsøgsgårde ved Hillerød, og gav mig tid til et år i Canada og New Zealand, forklarer Torben Kristensen, der efter driftslederuddannelsen fortsatte som landbrugstekniker på Nordisk Landboskole i Odense,

Som regnskabsassistent i Nordfyns Landboforening påtog han sig arbejdet som ungdomsleder i Søndersø Kommune, og det blev i realiteten hans første undervisningssituation.

Naturligt med eget landbrug
Den naturlige løsning for en uddannet landmand var på det tidspunkt i 1980 at købe en nabogård til hjemmet, og i Torben Kristensens tilfælde blev det valgt samtidig med overtagelse af faderens kvægbesætning.

- En etablering til 18-20 procent i rente, der skulle vise sig at blive uholdbart. Alt efter tidens forventning fortsatte jeg med diverse udvidelser, fordobling af kvægbesætning og tredobling af jord, fortæller Torben Kristensen.

- Efter seneste udvidelse nåede jeg imidlertid ikke første regnskabsår, inden den lokale bank fusionerede med sparekassen, og det trak tæppet væk under mig. Hvis ikke, havde jeg måske været slidt op i dag. Så held i uheld efter omstændighederne.

Elsker at rode i jorden
Torben Kristensen elsker fortsat at rode i jorden, som det nu kan foregå i urtehaven. En gang landmand altid landmand, men det er også vigtigt at tage vare på sig selv og sin familie, mener han.

Efter flytningen blev det ikke længere væk end børnene kunne fortsætte i den lokale skole.

- Tidens gunst har bragt mig ud af gæld, og afsavn har der ikke været. Jeg lyttede heldigvis ikke til sagsbehandleren i arbejdsformidlingen, der sagde, at jeg bare skulle sørge for at betale mit arbejdsløshedskontingent, så ville det gå resten af livet.

Han fulgte i stedet sine egne planer, og det har nu i knap 20 år vist dagen og vejen for ham, lige siden ophøret som landmand.

For Torben Kristensen tog det en måned at sunde sig oven på fravalget af eget landbrug på Sydlangeland. Det skete i 1992, hvor han valgte at erklære sig konkurs med bedriften. Første afsæt var edb-kurser samt introduktionskursus til Børne- og Ungeområdet inklusiv praktik på efterskole.

- Den tilknytning gav vikarjob på efterskolen med stort timetal. Senere var jeg vikar i et lokalt bofællesskab, men indimellem også husbondafløser, nævner Torben Kristensen om tiden, inden han søgte læreruddannelsen.

- Efter fem år på Den fris Lærerskole i Ollerup var jeg slet ikke i tvivl om, at det var vejen frem. Som 49-årig ved afslutningen var jeg klar over, at der skulle flyttes for arbejde, men en ansøgning var nok, og så var det Hobro Efterskole med speciale for ordblinde.

Ivrig nok til at finde arbejdet
To år senere kunne Torben Kristensen atter vende hjem til Langeland som lærer for Røde Kors, og da denne funktion senere blev nedlagt var der bud efter den arbejdsivrige lærer til at være varetage et lokalt handicap bofællesskab.

Med kommunale besparelse var Torben Kristensen ude igen, men det gav chancen for at prøve nyt, som er måden han altid betragter vilkårene.

- Man må selv tage ansvar og udnytte sine evner til at komme videre. Som 59-årig behøvede jeg kun én kontakt til Poppelgårdens Praktiske Jordbrugsskole på Ærø, hvor jeg nu underviser i botræning, matematik, økonomistyring, samfundsfag, men også når det gælder praktik, for eksempel opsætning af hegn i græsmarken.

- Jeg kan ikke forlange bedre udfordring, og når vi netop har afsluttet fire elever som landbrugsassistenter, så bekræftes indsatsen, konstaterer Torben Kristensen.

Efter landbruget – en serie om landmænd, som har fået anden beskæftigelse.