DAO-formand foreslår, at landmænd køber vuvuzela-horn, der lyder så højt, at de ikke længere kan høre al kritikken fra politikere og egne organisationer - så de kan få arbejdsro.
Hvordan kan vores landbrug i Danmark fortsætte med at eksistere på det høje niveau, vi er kendt for?
Sådan lagde formand, gårdejer, Henrik Brix, ud i sin beretning ved DanAvl Opformerings (DAO) årsmøde i går på Hotel Marselis i Århus.
Formanden indrømmede, at det måske var lidt pessimistiske tanker, han lagde for dagen, men samtidig var han overbevist om, at hans bekymringer også blev delt med mange af tilhørerne.
- Hvordan er vi havnet i denne situation?, fortsatte formanden, der blandt andet spurgte, om danske landmænd fuldstændigt har fejlvurderet værdien af at producere fødevarer under produktionsformer, som man mente, forbrugerne ville værdsætte og betale for.
- Har vi glemt at informere om, at kvalitet koster, og samtidig spørge »Vil I betale den ekstra pris, som denne højkvalitet koster?«, lød det fra Henrik Brix.
Gæld skyldes ekstra krav
- Har alle glemt, at de 350 milliarder kroner, vi skylder væk, er opstået gennem skiftende regeringers krav til os om at tilpasse bedrifter og vores produktion - både med hensyn til jordtilliggende, miljøforhold, staldindretning - og til at en familie skulle kunne få et udkomme af bedriften?
Formanden påpegede, at samtidig med, at danske landmænd dagligt må slås for at skrabe sammen til terminer og daglig drift, så vælter kritikken over landmændenes håndtering af stort set alting: dyr, jord, miljø, medicin osv. ned over dem.
- Selv vore egne organisationer står nærmest i kø for at give os svirp med pisken - for ikke at være dygtige nok som virksomhedsejere i forhold til både lovgivning og regler for dyrevelfærd, miljø mv, lød det fra Henrik Brix.
Måske for dårlige
- Er vi virkelig så dårlige til vores håndværk, at der hele tiden skal mere kontrol til?
- Er der virkelig så mange såkaldte brodne kar iblandt os? - og hvem er det?, spurgte formanden.
- Er det eksempelvis den landmand, som har halebid blandt de galtgrise, han har valgt selv at beholde, frem for at sende dem til et land uden for Danmark, hvor kontrollen ikke eksisterer, og problemet derfor er gemt af vejen?, spurgte formanden blandt andet og kom med endnu flere eksempler.
Spøgende foreslog Henrik Brix, at danske landmænd anskaffede sig så mange vuvuzela-horn, at de ikke mere kan høre al kritikken.
Overdøvet af Vuvozela
Henrik Brix fortalte, at han lærte vuvuzela-horn at kende under VM, som de horn, der kunne trutte så højt, at ingen kunne høre noget.
- Så får vi fred og ro til at udføre det arbejde, vi holder af, og som vi er uovertrufne dygtige til, erklærede han.
Henrik Brix havde flere øretæver af samme skuffe at dele ud af, da han kom til omtalen af de nye regler om løsgående søer til år 2013, og her sagde han:
- Tænk et resursespild for Danmark! Tænk et resursespild i et samfund, som skriger efter eksportindtægter til at opretholde velfærden. Tænk et resursespild af dygtige landmænd her i landet, hvor deres produktion blot overføres et andet land, der slet ingen regler har på området - og med stor sandsynlighed langt dårligere forhold for dyrene.
- Tænk, hvor nemt problemet kunne løses, ved blot at lovgive i Danmark om, at nye stalde skal opfylde kravet om løsdrift.
- Vis mod til, at vi i Danmark ikke som altid skal være duksen, men være os selv bekendt. Forstå alvoren inden, det er for sent, fastslog Henrik Brix.
Avl i andet geled
Formanden kom vidt og bredt omkring indenfor landbrugets vilkår generelt, men der blev også plads til skarpe replikker indenfor selve avlen.
Blandt andet slog han fast, at DAO-bestyrelsen holder et vågent øje med de opformeringsbesætninger, der er etableret i udlandet, og hvorfra der sælges omkring 30.000 polte:
- Det er ikke dyr af samme høje kvalitet (som de dansk producerede, red.). De er at betegne som »andet geled«, men desværre er det mit indtryk, at poltene sælges, som om de kommer fra »første geled«, sagde han.
Henrik Brix kom også ind på det "slagsmål«, som han selv betegner det, der har været mellem Videncenter for Svineproduktion (VSP) og DanBred International (DBI) de seneste år omkring genafgifter ved salg af avlsmateriale til udlandet, men som han nu selv betegner som noget, der »forhåbentlig - har fundet sine løsninger«, som har givet arbejdsro.
Der lød dog også opfordring fra Henrik Brix til VSP om at være mere »Markedsorienteret«:
Svirp til VSP
- Det vil på godt dansk side »Stikker fingeren i jorden« på de markeder, vi finder interessante – især nye markeder. Her er det tvingende nødvendigt, at VSP begynder at udvise større fleksibilitet på en række områder – herunder afgiftsområdet, lød det fra formanden.
Der blev givet endnu et par svirp fra formanden til VSP. Blandt andet i form af salmonellaafgiften, der sammenlagt andrager 1,5 millioner kroner, og som ligger i VSP's kasse.
- Aftalen er jo, at pengene skal bruges til at udvikle nye metoder til at forbedre salmonella-bekæmpelsen i besætningerne. P.t. har VSP ikke fremlagt nye projekter, så vi er spændte på, hvad VSP har tænkt sig at gøre med vores penge i salmonellakassen, sagde Henrik Brix.