Fødevareminister Henrik Høegh (V) vil have mere økologi ind på landbrugsskolerne. I går præsenterede han regeringens økologi-vision.
Der blev gået til fødevareminister Henrik Høegh (V) af de studerende på produktionslederuddannelsen på Landbrugsskolen Sjælland i Høng i går, da han præsenterede regeringens længe ventede økologivision.
Visionen indeholder fire indsatsområder og 18 initiativer, der alle har det til fælles, at de skal sørge for, at der i 2020 er sket en fordobling af det økologiske areal i forhold til, hvordan det så ud i 2008.
Ministeren havde valgt en landbrugsskole som ramme om præsentationen, da det især er blandt fremtidens landmænd, hvor nøglen til at nå målet findes. Et af de konkrete initiativer i planen går således på, at der skal mere økologi ind i undervisningen på landets landbrugsskoler på grunduddannelsen.
Økologi på rygmarven
Ifølge regeringen så giver landbrugsuddannelsen i dag nemlig generelt ikke tilstrækkelig viden og erfaring om økologiske dyrknings- og produktionsmetoder, og derfor er nyuddannede landmænds viden om økologisk produktion begrænset.
- Det er vigtigt at få økologien mere ind på rygmarven af de unge mennesker. Det er vigtigt, at der bliver plads til grundprincipperne for økologien i uddannelsen. Blandt andet sådan noget om, hvordan man gør jorden mere frugtbar, og hvordan man får planterne til at klare sig bedre derude i kampen om lys, energi og næringsstoffer. Det er noget, som er grundlæggende viden for alle, og noget som jeg er helt sikker på, at alle studerende vil have gavn af, uanset hvilken linje, man så senere vælger at tag, siger Henrik Høegh.
Lysten skal være der
I sin cirka en time lange præsentation af de kommende økologi-initiativer, havde de cirka 20 studerende, der deltog i seancen god lejlighed til at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Her blev der blandt andet givet udtryk for, at løsningen til at få mere økologi lå i økonomien. Er der gode penge at tjene på det, så skal regeringen nok også få held med at få flere landmænd til at gå økologiens vej, som de ønsker.
Henrik Høegh var ikke uenig, men han huskede de studerende, der om under et halvt år afslutter deres produktionslederuddannelse, på, at der skal mere end økonomiske grunde til for at blive økolog.
- Det nytter ikke noget, man alene bliver økolog, fordi det er her, man kan tjene flest penge. Man skal også brænde for det. I økologi er der flere ting, som er sværere end ved det konventionelle, og man skal altså være en rigtig god håndværker. Derfor synes jeg også, at skolerne skal give det lidt mere interesse, lød det fra Henrik Høegh.
Er i mindretal
Mikkel Eriksen, der var en de studerende, der deltog i mødet med Henrik Høegh, bekræfter, at økologi fylder meget lidt på den traditionelle landbrugsuddannelse.
- Udover dem der går på den økologiske landbrugsskole på Kalø, så mærker man ikke meget til økologi i uddannelsen. Vi har her på Landbrugsskolen Sjælland for eksempel slet ikke mærket noget til økologien, siger Mikkel Eriksen, der efterlyser flere besøg på økologiske landbrug under uddannelsen.
Den unge studerende, der om et halvt år er færdig med sin produktionslederuddannelse, beskriver sig selv som økolog af hjertet. Han fortæller, at hans oldefar, som en af de første startede med økologi i Danmark med en gård på Sjællands Odde, og familien den dag i dag stadig dyrker jorden.
Som et eksempel på hvor lidt økologi fylder på landbrugsskolen, fortæller han, at han selv netop afsluttet 2. hovedforløb på uddannelsen, hvor han læste med 60 andre. Her var han eneste økolog.
Mindretal
- Vi er meget i undertal. Der bliver kørt hårdt på os. Eksempelvis bliver det joket med, at vi tager ud at sprøjter om natten, men det gør vi jo absolut ikke. Der er rigtig mange på uddannelsen, som slet intet ved om økologi, og har en forudindtaget holdning til, at det er noget skidt, lyder det fra Mikkel Eriksen, der forklarer, at rigtig mange ville have godt af at få at se, at økologiske landbrug muligt uden ukrudt i hele marken.