FJERKRÆ: Ægproducent Hans Rauff Hansen, Stoholm, har bygget en moderne stald til æglæggende høns med etage-system efter hollandske principper.
Der er trængsel på pindene i Hans Rauff Hansens nye 1850 kvadratmeter nybyggede stald til 25.600 æglæggende skrabe-høns med etagesystem.
Stalden blev taget i brug den 18. december, og der er også bygget nyt ægpakkeri.
Hønsene hopper og flyver fra pind til pind. Både nedad, opad og på tværs af gangen. Det kan de, fordi inventaret er opbygget som en reol med tre hylder. Ved hver hylde er der pinde, som er hævet over og ud fra hylderne. På hylden i midten er der også redekasser samt vandings- og fodringsanlæg. Systemet er hollandsk, og Hans Rauff Hansen har taget en del ture til Holland, inden han besluttede sig for, at det skulle være det system.
Der er flere årsager til den beslutning. For det første trives hønsene godt i den nye stald, hvor de føler sig trygge, fordi de kan komme op og væk ligesom i naturen.
Den forbedrede dyrevelfærd skulle give en række gevinster i produktionen. Resultater viser, at hønsene har et lavere foderforbrug, og de lægger hver mellem 10 og 20 æg mere om året end i en traditionel skrabestald.
Samtidig er der under øverste og nederste etage et transportbånd, der dagligt kører gødningen ud til gylletanken. Det mindsker ammoniakfordampningen med 75 procent i forhold til en traditionel skrabestald.
Redekasserne er endnu lukkede i Hans Rauff Hansens nye stald til 25.600 æglæggende høns i Stoholm. Arealet under hylderne er skærmet af. Hønsene er lige sat ind i, men ligeså snart de har lært, at de skal hoppe op på pindene og ind til redekasser samt foder og vand, så bliver arealet under deres etage-ejendom også åbnet.
- Jeg kan have 18 dyr pr. kvadratmeter i det her system i modsætning til 9 dyr i mit traditionelle skrabeanlæg, siger ægproducenten, der har fundet systemet Vencomatic i Holland, hvor det har været afprøvet gennem flere år.
Han har 52.000 æglæggende høns på en anden ejendom, hvoraf 38.000 går i bure, og de sidste 14.000 går i en traditionel skrabestald. Han driver 240 hektar med hovedsageligt hvede og lidt byg. Alt kornet bruges til foder til hønsene.
Der er tre ansatte foruden Hans Rauff Hansen og hans hustru Susanne Hansen.
Dyrevelfærd i top
Hønsenes siddepinde, der sidder forskudt over hinanden, fungerer faktisk som et træ for hønsene. Ligesom i naturen.
Det giver dem muligheden for at komme op og væk, samtidig med at de kan skjule sig nedenunder.
- Det ser ud til, at dyrene er meget roligere, er Hans Rauff Hansens første erfaringer i den nye stald.
- De udnytter virkelig de muligheder, de har fået, tilføjer han og glæder sig over at se de flotte høns fra leverandøren Folmer Østergaard Madsen, Lem, flyve og hoppe fra pind til pind.
Den forbedrede dyrevelfærd skulle også give en række gevinster i produktionen. Resultater viser, at hønsene har et lavere foderforbrug, og de lægger hver mellem 10 og 20 æg mere om året end i en traditionel skrabestald.
- De føler sig ikke trygge på samme måde i en traditionel skrabe-stald, siger han.
Stalden med de 38.000 burhøns skal også laves om til det hollandske etagesystem. Burene skal alligevel skiftes ud til større bure på grund af nye lovkrav, men Hans Rauff Hansen mener ikke, at det alene er fremtidssikret nok.
Miljøvenligt system
Udover dyrevelfærden er der en række andre fordele ved det hollandske system frem for det traditionelle skrabeægs-system, mener han. Ikke mindst på miljøsiden.
Under den øverste og nederste hylde opsamles hønsenes gødning af et transportbånd, der kører gødningen til gylletanken en gang om dagen.
- Det mindsker ammoniakfordampningen med 75 procent i forhold til en traditionel skrabestald, fortæller Hans Rauff Hansen og tilføjer, at han på den måde også bevarer mere ammoniak i sin gødning.
Den daglige udmugning betyder også, at der ikke lugter af ammoniak, men af høns, i stalden.
Mere arbejde
Alle fordelene ved dyrevelfærd og miljø har også sin pris. For det første er det en dyrere produktion end burhøns, og for det andet giver det mere arbejde.
- Der kommer til at gå mere tid med opsyn, med at strø og med at lægge hønsene i seng, som Hans Rauff Hansen udtrykker det.
Det skulle natbelysningen, der fungerer som solen, der går ned, gerne hjælpe med til. Når hønsene skal op på deres pinde, slukkes lyset i loftet, og natlampen tændes. Natlampen dæmpes derefter gradvist i en time.
Hans Rauff Hansen regner også med at skulle samle de såkaldte gulvæg ind. Alt sammen ting der ikke er nødvendige i burhønse-stalden.
- Det er skønt at passe høns sådan her, siger han og smiler over hønsene, der hopper og flyver fra pind til pind.