Et deltidsbrug kan godt være stort
Ellen Damgaard Børsting, økonomikonsulent hos Gefion og gift med administrerende direktør i DLG, Asbjørn Børsting, arbejder på halv tid for at kunne varetage den daglige drift af parrets 550 hektar store planteavlsbrug sammen med to faste medarbejdere.
At et landbrug bliver drevet som et deltidslandbrug, hvor ejerne lægger en stor del af deres arbejdsindsats uden for bedriften, fortæller ikke nødvendigvis noget om bedriftens størrelse.
Et godt eksempel på dette er Aasidegaard og Tvedegaard ved Tappernøje på Sydsjælland. De udgør tilsammen en planteavlsbedrift på 550 hektar inklusive forpagtninger. Ejerne er administrerende direktør for DLG, Asbjørn Børsting, og hustruen, Ellen Damgaard Børsting, økonomikonsulent hos Gefion.
Parret tager imod Landbrug ØST en lun sommeraften, hvor interviewet foregår i den store have ved Aasidegaard. På en mark tæt ved gården er en af gårdens medarbejdere i gang med at skårlægge det sidste af i alt 23 hektar hvidkløver med en slåmaskine. Dagen efter lykkedes det at få høstet en tredjedel af arealet.
Hvidkløveren skal høstes
Asbjørn Børsting skæver til vejrudsigten på sin mobiltelefon, som lover regn i området indenfor de kommende få dage. - Vi trænger godt nok til regn, men det må nu godt lige vente et par dage, til vi har fået al hvidkløveren bjærget, siger han.
Støjen fra hvidkløvermarken hører pludseligt op. - Der er da vist gået noget i stykker på slåmaskinen, lyder det straks fra Ellen Damgaard Børsting, der tydeligvis er lige så meget landmand som økonomikonsulent. Ude i den nye 1.800 kvadratmeter store maskin- og tørrerihal er to medarbejdere kort tid efter i gang med at reparere slåmaskinen, hvor en aksel er knækket.
En fælles interesse
På spørgsmålet om, hvorfor de har valgt at drive landbrug ved siden af deres respektive jobs, svarer ægteparret samstemmende, at det er en stor, fælles interesse. Og så sætter de stor pris på at bo på Aasidegaard, der ligger i naturskønne omgivelser.
Som administrerende direktør for DLG med tilhørende poster er Asbjørn Børsting meget væk hjemmefra. Derfor har parret tilrettelagt det sådan, at Ellen Damgaard Børsting arbejder på halv tid, så hun varetager den daglige drift af landbruget sammen med to faste medarbejdere.
Interesse for maskiner
Ind imellem er det for eksempel hende, der kører mejetærskeren. Hun interesserer sig for maskiner og er eksempelvis dybt fascineret af GPS-teknologien, som giver arbejdsmæssige, miljømæssige og økonomiske fordele og er rentabel på bedrifter fra cirka 200 hektar og opad.
- Det er mit job at så hvidkløveren, som vi altid sår med udlæg af engrapgræs. Det klarer jeg med en gammel Nordsten såmaskine. Jeg har min helt egen »opskrift« på såning af hvidkløver med udlæg, som jeg bestemt ikke har tænkt mig at afsløre for nogen, siger DLG-direktøren med et glimt i øjet.
Landbohøjskolen
Ægteparret købte Aasidegaard i 2004. Tvedegaard nogle kilometer derfra har de på et tidligere tidspunkt overtaget efter hans forældre efter en årrække med et fælles, velfungerende I/S. Asbjørn Børstings forældre, Hansa og Jens Børsting, huskes i øvrigt stadig af mange som forstanderpar for den nu lukkede Lundby Landbrugsskole. Ellen Damgaard Børsting stammer fra Rødding i Sønderjylland.
Ellen og Asbjørn Børsting mødte i sin tid hinanden på Landbohøjskolen, hvor de begge uddannede sig til agronomer med speciale i økonomi. Oveni har hun en HD i kreditvæsen og finansiering fra Handelshøjskolen i København.
To voksne børn, en datter og en søn, har begge vist interesse for landbrug, og det ligger i kortene, at en af dem, når den tid kommer, skal overtage og drive den store planteavlsbedrift videre.
Fingeren på landbrugets puls
Fra hver sin daglige platform har Ellen og Asbjørn Børsting fingeren på landbrugets puls.
- Jeg fornemmer nu, at det går den rigtige vej. Det er tydeligt, at stemningen er blevet mere optimistisk blandt landmændene, men stemningen har også været meget dårlig, siger Ellen Damgaard Børsting.
Asbjørn Børsting er lidt mere forbeholden i sin beskrivelse af landbrugets situation:
- De prisstigninger, vi har set på korn og raps på det seneste, vil virkelig rykke i den rigtige retning for planteavlerne, hvis de da ellers holder, og gødningen ikke stiger for meget. Der er heller ingen tvivl om, at prisstigningerne på mælk har lettet mælkeproducenternes økonomi mærkbart, siger han og tilføjer:
svineproducenterne
- Lige nu er jeg nok mest bekymret for svineproducenterne. De har haft en dårlig indtjening i længst tid. Vi må derfor håbe, at de fald i afregningsprisen på svinekød, vi har set på det seneste, er af midlertidig karakter.
DLG-direktøren lægger ikke skjul på, at han ser Grøn Vækst som en tung sten på landbrugets vej. Og bedre blev det efter hans mening ikke af, at den blev meldt ud på et tidspunkt, hvor landbruget var økonomisk i knæ.
- Fastholder man Grøn Vækst uden ændringer, vil der være en lang række bedrifter, der bliver hårdt ramt økonomisk. For nogles vedkommende på grund af reducerede kvælstofnormer, men som jeg ser det, kan nogle meget firkantede sædskifteregler også komme til at gøre ondt mange steder, vurderer Asbjørn Børsting.
