Dygtige landmænd kan fortsætte trods røde tal

I Spar Lolland’s kerneområde opvejer sidste års høje indtjening på sukkerroerne til en vis grad de lave korn- og frøpriser på de rene planteavlsbedrifter. Roerne bidrager også positivt til økonomien på bedrifter med animalsk produktion ved siden af.

- Dygtige landmænd, der har effektiviteten i orden, skal have lov til at fortsætte på deres bedrifter, selv om der er krise og røde tal på bundlinien. Ingen kan jo forrente den investerede kapital på den enkelte bedrift bedre, hvis effektiviteten er, som den skal være, med nu nuværende ejer.

Det siger landbrugschef hos Spar Lolland, Søren Schrøder, til Landbrug Øst.

- I vores område er det uden tvivl svineproducenterne, der er hårdest ramt. De har nu haft flere dårlige år i træk med et dårligt bytteforhold. Værst ser det ud for de svineproducenter, der startede op omkring 2004 og 2005 og stort set kun har oplevet dårlige tider. En kombination af høj gæld og enten en lav løbende indtjening eller måske direkte underskud betyder, at mange af disse svineproducenter nu har det rigtig svært, forklarer Søren Schrøder.

Hårdt år for mælkeproducenterne
- Mælkeproducenterne, som vi jo i øvrigt ikke har så mange af i vores område, havde et hårdt år sidste år på grund af betydeligt lavere mælkepriser end i 2008, som var et fornuftigt år for mælkeproducenterne. De malkekvægsbedrifter, vi har hernede, er generelt ikke så store som dem i Jylland, og i vores område har de det ikke økonomisk så slemt som svineproducenterne, tilføjer landbrugschefen i Spar Lolland.

Han peger i øvrigt på, at landbruget i pengeinstituttets kerneområde overordnet set ikke har det så slemt som mange andre steder i landet. Forklaringen er, at cirka en tredjedel af det dyrkede areal anvendes til sukkerroedyrkning, og for sukkerroedyrkerne blev 2009 et rigtig godt år. Dels på grund af meget høje markudbytter, og dels som følge af en høj sukkerpris.

Hjælp fra sukkeroerne
Det betyder, ifølge Søren Schrøder, at den høje indtjening på sukkerroerne i en vis udstrækning opvejer de lave korn- og frøpriser på de rene planteavlsbedrifter, men også bidrager positivt til økonomien på bedrifter, hvor man har enten svineproduktion eller mælkeproduktion ved siden af planteavlen.

Hvordan situationen på bedrifter med animalsk produktion ser ud, afhænger derfor af, hvor meget svine- eller mælkeproduktionen fylder i forhold til markbruget på den enkelte bedrift, forklarer Søren Schrøder.

Landbrugschefen i Spar Lolland siger, at pengeinstituttet ikke har aktuelle tab på landbrug.

Brug for højere priser
Han pointerer dog, at landbruget fremadrettet har brug for, at priserne på landbrugsprodukter retter sig, så der igen kan tjenes penge i erhvervet.

- Det bliver i alle situationer den enkelte landmands evner som driftsleder, der for alvor bliver afgørende for, om han eller hun kan fortsætte på bedriften. Dog er alle landbrugssager forskellige, og derfor må der også findes individuelle løsninger i forhold til de udfordringer, som der kan opstå, siger Søren Schrøder og fortsætter:

- Er vi derude, hvor en landmand ikke kan fortsætte på bedriften, og den skal sælges, er det, set med mine øjne, langt at foretrække, at det sker i fri handel og i dialog med landmanden, hvor produktionen kan køre videre uden stop. Kommer bedriften derimod på tvangsauktion, og måske bliver overtaget af en af kreditorerne, som kommer til at ligge med den et stykke tid inden videresalg, er der større risiko for, at produktionen stopper, indtil en ny ejer kan tage over.

Venter fortsat lav rente
Søren Schrøder vurderer, at den korte rente vil forblive lav et godt stykke tid fremover.

- Mit bedste bud er, at den hjemlige korte rente vil holde sig nede under i hvert fald tre procent de næste to til tre år, siger han.

Spar Lolland, der har hovedsæde i Nakskov, ekspanderer i disse år på Sjælland, hvor der er etableret flere nye filialer, der blandt andet også får nye landbrugskunder.

Læs også