Det bliver en både dyr og vanskelig proces at få implementeret de vandplaner, som i øjeblikket er til høring ude i kommunerne. Det vurderer en række formænd for Teknik og Miljøudvalgene i tre fynske kommuner, som Landbrug Fyn har talt med.

De fynske landmænd vil blandt andet komme til at mærke vandplanerne i form af skrappere miljøkrav, hvis de vil udvide deres husdyrproduktion og får brug for en ny miljøgodkendelse på deres landbrug. De fynske landmænd skal nemlig spare miljøet for over 400 ton kvælstof.

- Hvis landmændene vil øge produktionen, kommer det automatisk til at koste dem penge, fordi de skal opfylde de yderligere krav, som vi bliver nødt til at stille i de områder, hvor der skal ske en nedskæring i kvælstof og fosforudvaskningen, siger formanden for Teknik og Miljøudvalget i Nordfyns Kommune, Kim Johansen (S).

Fra Assens Kommune lyder meldingen fra formand for Teknik- og Miljøudvalget, Lars Kristian Pedersen (V):

- Udmøntningen af vandplanerne bliver en svær opgave. Vi kommer til at gribe ind i nogle landbrug, som får vanskeligt ved at få deres harmoni til at hænge sammen. Men vi arbejder i øjeblikket med et oplæg, og indtil det er færdigt, er det svært at sige noget konkret om, hvor vanskeligt det bliver at få tingene til at hænge sammen, siger Lars Kristian Pedersen.

Kun virkemidlerne kan diskuteres
I Svendborg Kommune, som sammen med Langeland og Ærø Kommune blandt andet skal finde 459 hektar til våde enge, vurderer udvalgsformand Flemming Madsen (S) ikke, at uenigheden mellem landbruget og kommunerne bliver uoverkommelig.

- Selvfølgelig kan vi komme op og skændes om virkemidlerne, men de mål. vi skal nå, er lagt fast på forhånd, så dem kan vi ikke ændre på, siger Flemming Madsen, som tilføjer, at der ligger nogle ret store områder på Langeland og Ærø, som måske kan bruges til vådområder, mens mulighederne for at etablere våde enge i Svendborg Kommune er begrænsede.

- Men der er ingen tvivl om, at vådområder får meget stor vægt i vandplanerne, understreger Flemming Madsen.

Økonomien slår ikke til
Den afsatte økonomi til implementering af vandplanerne holder næppe, vurderer både Kim Johansen fra Nordfyns Kommune og Flemming Madsen fra Svendborg Kommune.

- Der er afsat cirka 1 milliard til projektet, men hvis vi skal ud og opkøbe jord og tilbagekøbe produktionsrettigheder hos landmændene, så får den milliard hurtigt ben at gå på, for det er meget store arealer, vi taler om, siger Kim Johansen, som gerne have set biogas inddraget i paletten af virkemidler.

- På Nordfyn forsøger vi at få et biogasprojekt på gyllebasis stablet på benene, og det ville give en betydelig reduktion i både CO2 og udvaskningen af næringsstoffer. Men sådanne projekter bremses af økonomien, siger Kim Johansen.

- Det er utrolig ærgerligt, tilføjer han, for biogasprojekter kunne bidrage til at rette tingene op, uden at vi behøver at gå ind og fratage landmændene nogle af deres rettigheder. Det ville være langt bedre at gå den vej eller at anvende biogas sammen med de øvrige virkemidler, mener Kim Johansen.

Fristen bliver forlænget
Heller ikke Flemming Madsen tror på, at økonomien holder i forbindelse med vandplanerne.

- Det her er ikke en femårsplan. Det er mange femårsplaner. Det er meningen, at vandplanerne skal være implementeret i 2015, men det er jeg ret sikker på, at vi ikke når, siger Flemming Madsen, som peger på, at vandrammedirektivet åbner mulighed for forlængelse af fristen.

- Planen er fortsat, at målene skal være nået i 2015, men da den allerede er forsinket med halvandet år, kan man sige sig selv, at det simpelthen ikke kan lade sig gøre. Jeg er overbevist om, at fristen bliver forlænget med x antal år, og hvis tidsfristen bliver forlænget, så går jeg ud fra, at den økonomi, der er afsat pr. år nu, den også fortsætter, siger udvalgsformanden.

Kystområderne omkring Fyn er delt op i fire vandoplande: Lillebælt, der dækker cirka 1000 kvadratkilometer, Odense Fjord, der dækker cirka 1190 kvadratkilometer, Storebælt, der dækker cirka 540 kvadratkilometer, og Det Sydfynske Øhav, der dækker cirka 765 kvadratkilometer.

Den dyreste vandplan er planen for Odense Fjord, der årligt kommer til at koste samfundet godt 28 millioner kroner. Landbruget i området skal reducere den årlige kvælstofudvaskning med 141 ton og fosfor udvaskningen med 5 ton. Virkemidlerne er blandt andet etablering af 432 hektar med vådområder og yderligere 5.935 hektar efterafgrøder. Vedligeholdelsen af vandløb vil ophøre eller blive ændret på 396 kilometer af oplandets vandløbsstrækninger.

Den næstdyreste vandplan er planen for Det Sydfynske Øhav, der årligt kommer til at koste godt 25 millioner kroner. Her skal landbruget reducere den årlige kvælstofudvaskning med 113 ton, og fosforudvaskningen med 3,8 ton. Virkemidlerne er blandt andet etablering af 459 hektar vådområder og yderligere 3.593 hektar med efterafgrøder. Vedligeholdelsen af vandløb vil ophøre eller blive ændret på 227 kilometer af oplandets vandløbsstrækninger.

Vandplanen for Lillebælt kommer årligt til at koste godt 19 millioner kroner. Landbruget i området skal reducere den årlige kvælstofudvaskning med 109 ton og fosforudvaskningen med 3,9 ton. Virkemidlerne er bl.a. etablering af 152 hektar vådområder og yderligere 3.789 hektar med efterafgrøder. Vedligeholdelsen af vandløb vil ophøre eller blive ændret på 304 kilometer af oplandets vandløbsstrækninger.

Vandplanen for Storebælt kommer årligt til at koste små 12,5 millioner kroner. Landbruget i området skal reducere den årlige kvælstofudvaskning med 50 ton, og fosforudvaskningen med 1,8 ton. Virkemidlerne er blandt andet etablering af 57 hektar vådområder og yderligere 930 hektar med efterafgrøder. Vedligeholdelsen af vandløb vil ophøre eller blive ændret på 159 kilometer af oplandets vandløbsstrækninger.