APPEL TIL CHRISTIANSBORG: Både den enkelte landmandsfamilie og erhvervet har brug for en afklaring af landbrugets fremtid, fastslår fynsk landboforeningsbestyrelse.
Den økonomiske krise i landbruget er nu så dyb og omfattende, at bestyrelsen i Centrovice appellerer til politikerne om at gribe ind.
- Alle – også bankerne – venter på et udspil fra Christiansborg. Lene Espersen siger, at der kommer noget, og fødevareministeren har i lang tid holdt taler om, at vi nu skal af med jordskatten, kontrolafgifterne og vandafgifterne og have pesticidafgifterne udsat – men der sker ikke noget, siger foreningens formand, Niels Rasmussen, som ikke efterlyser en generel gældssanering af alle de nødlidende landbrugsbedrifter.
- Jeg forventer ikke, at alle landmænd klarer sig igennem krisen. Nogle har været uheldige, nogen har disponeret forkert, og nogen har løbet en alt for stor økonomisk risiko. Det kan vi ikke gøre til et generelt samfundsproblem, og vi forventer ikke, at samfundet kommer og barberer gælden væk af samtlige landbrugsejendomme i hele landet, understreger landboformanden.
Totalt dødt ejendomsmarked
Det, landbruget ønsker, er bedre rammevilkår og en finansiel hjælpepakke, der kan sætte gang i handlen med landbrugsejendomme, som ligger fuldstændig dødt i øjeblikket.
- For at sætte gang i den proces, skal der bringes noget finansiering i spil. Bankerne siger, at de gerne vil finansiere rentable landbrug. Problemet er bare, at der ingen rentabilitet er i dansk landbrug i øjeblikket. Vi har behov for, at der bringes nogle ejendomme til salg, som kan købes op af dem, der skal drive dansk landbrug fremadrettet, siger Niels Rasmussen.
- Det er her, en finansiel hjælpepakke kan komme ind i forhold til pengeinstitutterne, så potentielle købere får en finansieringsmulighed. Hvis der er finansiering til køberne, kan de betale en anstændig pris og hjælpe sælgerne ud af erhvervet på en anstændig måde. Samtidig får man skabt et godt fundament for de landmænd, som skal fortsætte i erhvervet, påpeger Niels Rasmussen, som tilføjer, at en sådan ordning vil sætte en positiv spiral i gang.
Det private er med i virksomheden
Og det er der hårdt brug for, understreger bestyrelsesmedlem i Centrovice, Lau Hvid Hansen, Søndersø. Han peger på, at krisen i landbruget er en katastrofe for de landmandsfamilier, der nu i meget lang tid har haft hele deres økonomi og eksistensgrundlag på spil.
- Mange af os går og har det ad Pommern til. Den økonomiske krise i landbruget har nu stået på i halvandet år, og jeg tror ikke, der er ret mange mennesker, som ville kunne leve under sådan et pres igennem længere tid, siger Lau Hvid Hansen, som tilføjer, at landmændene står i en særlig vanskelig situation i forhold til andre erhvervsdrivende.
- Vi har det private med dybt inde i vores virksomhed, fordi vi bor det sted, hvor vi driver forretningen. Det er med til at gøre det ekstra svært i den aktuelle situation. Hvis det ikke have været sådan, ville mange landmænd formentlig have lukket og slukket for virksomheden for længst, siger Lau Hvid Hansen, som tilføjer, at bankerne er nødt til at starte det udskillelsesløb, som alligevel kommer før eller senere, men som de tøver med at sætte i gang, fordi de frygter store tab på deres landbrugskunder.
- Men, siger Lau Hvid Hansen, bankerne skal ikke regne med, at landmændene vil dø med støvlerne på. Vi knokler ikke os selv totalt ihjel, alt imens vi ser familien rejse, for at bankerne kan få et halvt år mere, hvor der ikke sker noget på markedet for landbrugsejendomme. Der er vi trods alt blevet en grad mere professionelle.
Det sorteste hul nogensinde
Ifølge Lau Hvid Hansen står landbruget i det sorteste hul nogensinde, fordi stort set ingen landmænd er i stand til at tjene penge i øjeblikket.
- Hvis kornet bare stiger til 100 kroner, og der kommer 50 øre mere på grisen og 35 øre mere på mælken, så ser verden straks anderledes ud, for så kan vi godt overholde de forpligtelser, vi har påtaget os, siger han og tilføjer, at hvis politikerne beslutter sig for endnu en hjælpepakke til bankerne, så må de sikre sig, at pengene kommer erhvervet til gode og ikke havner på bankernes bundlinje, sådan som det skete i forbindelse med de to første bankpakker.
Niels Rasmussen peger på, at politikerne ikke kun skal hjælpe landbruget, fordi de er synd for landmændene.
- Samfundet bør bekymre sig om landbruget, fordi der ellers er risiko for, at den finansielle sektor vil lide skade. Og samfundet bør bekymre sig om landbruget på grund af de store eksportindtægter og de mange arbejdspladser, som fortsat ligger i fødevaresektoren i hele kæden fra jord til bord. Derfor bliver politikerne nu nødt til at forholde sig aktivt til landbrugets fortsatte konkurrenceevne, siger Niels Rasmussen.