Lodsejer: - Vi beskytter naturen i forvejen
IDÉVOGN: - Ligesom nitratkortet er oplægget til natinalparken også overvejende lavet ved et skrivebord uden at se på, hvordan det i virkeligheden ser ud, lyder det fra en landmand i midt i den eventuelt kommende park. Ole Jørgensen mødte op ved idévognen, da den forrige torsdag var på Tåsinge.
Bølgerne går højt i disse uger, efter lodsejerne omkring Det Sydfynske Øhav er blevet præsenteret for et oplæg til en eventuel nationalpark, som i givet fald kan være en realitet i 2011. Og »vinden er tiltaget yderligere« efter mejeriforeningsformand Bent Juul Sørensen kraftige udfald mod Centrovice's formands holdning i sagen.
Ole Jørgensen er planteavler med 90 ha, og bor i midten af området, der måske skal blive til en park, bakker den kendte mælkeproducent fra Ærø op.
- Det falder mig meget for brystet, at vores formand Niels Rasmussen går ud og kalder os for livsstilslandmænd. Han træder virkelig på mig med den udtalelse, lyder det fra Ole Jørgensen.
- Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt, at formanden går ind og tager forskud på strukturudviklingen. Han tager overhovedet ikke sine medlemmer i ed, understreger Tåsinge-landmand og tilføjer, at om det så er en gymnastikforening, så skal bestyrelsen varetage foreningens interesser.
Ole Jørgensen synes virkelig, at Bent Juul Sørensen fortjener et skulderklap for hans udmelding til avisen.
Betydning
Ole Jørgensen var mødt op ved nationalparkundersøgelsens idévogn, der på turnéen rundt i det sydfynske forleden gjorde holdt ved Dagli'Brugsen på Tåsinge.
- Nationalparken giver ikke mig flere muligheder, end jeg har nu. Formålet skulle være at beskytte naturen. Det vil sige, at det gør vi ikke i dag. Jeg synes nu, hverken at jeg eller mine forfædre har skadet naturen, understreger han.
- De skriver i oplægget, at nationalparken primært skal tiltrække turister. Men alle borgere har da i forvejen ret til at komme her og se på fugle, eller hvad de vil. Skal vi så have asfalterede stier over marken til kørestolsbrugere, spørger Ole Jørgensen, der mener, at en nationalpark kan ødelægge naturen.
- Det er paradoksalt, at kommunen først sætter vindmøller op, men på den anden side af øen, må man ikke sejle i kajak. Og nu vil de så lave en nationalpark.
Debat
- Jeg ser ikke det her som en mulighed, men en indskrænkning, påpeger Ole Jørgensen overfor folkene i idévognen. Den var denne dag bemandet med naturmedarbejder Dorit Fruergaard fra Natur og Vand, Svendborg og naturfaglig konsulent Peter Blanner.
- Det koster da rigtig mange kopper kaffe at få det til at gå op, men det er frivilligt, påpeger Dorit Fruergaard, og tilføjer, at det jo i sidste ende er ministeren, der bestemmer, og han lytter meget til, hvad borgerne siger.
Naturmedarbejderen fortæller desuden, at alle kan melde sig til at deltage i en af de fire arbejdsgrupper under temaerne natur, kultur, friluftsliv og erhvervsliv. Og alle der melder sig, kan få stor indflydelse på udformningen af en eventuel nationalpark.
- Det er fint nok, at I siger det er frivilligt, men dem, der finansierer, de bestemmer, og det er dem, der har magten. Sådan har det altid været, kommenterer Ole Jørgensen.
På vognen viser han, hvordan grænserne går på kortet i undersøgelsesområdet og vurderer, at der ikke er logik i, hvad der er med og ikke med.
- Det er ligesom med nitratkortet. Det er også overvejende lavet ved et skrivebord uden at se på, hvordan det i virkeligheden ser ud, understreger Tåsinge-landmanden.
- Som udgangspunkt er det jo vandskelslinien, der bestemmer skellet, men jeg ved ikke, om det er matrikelskel, der skal afgøre skellet, siger Peter Blanner, og peger på, at det uden tvivl vil medføre nogle sjove faconer.
Opvarmning
- Dette er en opvarmning til en debat, om hvorvidt der skal være en nationalpark eller ej. Det er en opsamling af idéer, bekymringer og holdninger, lyder det fra Peter Blanner.
På Tåsinge er der dog kun mødt 20-30 borgere frem i løbet af dagen. Men generelt har man oplevet interesse rundt omkring, og på Langeland havde halvdelen af dem, der mødtes ved vognen spurgt, hvorfor ikke hele Langeland og hele Ærø ikke skulle med.
- Der er helt klart flest positive, men de kan samtidig også være bekymrede, siger Peter Blanner og tilføjer, at han især har mødt bekymring fra fremmødte lodsejere.
- Vores formål er netop at mane sådanne spøgelser til jorden, påpeger den naturfaglige konsulent, der hilser enhver debat om nationalparken velkommen.
- Bent Juul Sørensen sad ved vognen på Ærø i mindst halvanden time - og dér blev der diskuteret, understreger han.
- Den store bekymring og den store modstand fra landbruget skyldes måske også at informationen har været for mangelfuld, føjer kollegaen Dorit Fruergaard til.








































