Mælkeproducent springer højt

Boesen I/S i Thisted har i perioden 2007 og 2008 opnået en stigning på 3.737 kroner i dækningsbidrag pr. årsdyr (køer inklusiv kvier) og en stigning i mælkeydelsen på 224 kilo til 11.333 kilo energikorrigeret mælk.

De flotte resultater betød, at Allan Boesen, Boesen I/S i Thisted, blev kåret som Årets Højdespringer på dækningsbidrag udregnet efter Kvæg-nøglen, da Landbo Limfjord holdt årsmøde i Kvæg.

Allan Boesen løftede på mødet sløret for, hvordan han og chefkonsulent Jørgen Kristensen gennem blandt andet fokus på tiltag omkring fodring af goldkøer, opstaldning af goldkøer på sand og indretning af sengebåse med halm har været i stand til at opnå den flotte produktionsøkonomi og mælkeydelse.

Hygiejne og komfort
- Et af vore indsatsområder er at sørge for, at køerne befinder sig godt i sengebåsene. Vi sørger for, at der er velstrøet og holder spalterne rene. Det giver os rene klove og ingen køer med digital dermatitis. Desuden giver det god kokomfort i halmmåtterne. Det er sjældent, vi ser en spalteligger, fortalte Allan Boesen på årsmødet.

Han fortalte også, at man på bedriften har investeret i en strømaskine med skraber.

- Halm i sengebåsene betyder masse af halm og arbejde, men man skal være glad for det, man laver, og det skal derfor være nemt at strø, sagde mælkeproducenten.

Sundhed
Goldkøerne hos Boesen I/S går på sand. Det virker utrolig godt som forebyggende for digital dermatitis og for yversundheden.

Kælvningsboksene er strøet med sand på fast bund, og der køres med grønne, røde og gule kælvningsbokse, så man mindsker smitterisikoen for blandt andet paratuberkulose.

Stor forskel på dækningsbidrag
Boesen I/S er med i KvægNøglen på Landbo Limfjord sammen med 15 andre landmænd.

I KvægNøglen kan landmanden sammenligne sine produktionsresultater med andre mælkeproducenter. Der er faktisk forskelle i dækningsbidrag på 5.500 kroner pr. ko mellem den fjerdel, som har de højeste dækningsbidrag, og den fjerdel med de laveste.

Det viser sig, at 85 procent af denne forskel alene skyldes fodervalg, fodersammensætning og dyrenes mulighed for at udnytte det tilbudte foder, oplyser Landbo Limfjord.

Det største potentiale
På tværs af besætningerne viser resultaterne i KvægNøglen, at det største økonomiske potentiale skal findes på de områder, som forbedrer køernes evne til at give mere mælk på en sund og billig foderration.

Fokus på foderoptagelse og ko-komfort forbedrer produktionsøkonomien var en af konklusionerne på årsmødet i KvægNøglen.

Derudover var konklusionerne, at besætningssundhed og kontrol af smittepres skal vægtes højt, samt at opdeling af dyrene i sektioner og renlighed er et vigtigt parameter for at minimere smittespredning.

Herudover er god management og håndteringen i dagligdagen interne faktorer, som man ofte ikke er opmærksomme på, men som er meget vigtige.

Reproduktion
Bodil Mellerup, kvægbrugskonsulent i Landbo Limfjord, gjorde opmærksom på, at en god reproduktion også spiller en væsentlig rolle for bedriftens udvikling.

En forbedret reproduktion virker langsomt med en tidshorisont på mellem 1 og 5 år, men vil betyde, at flere køer bliver drægtige, at færre køer udsættes, kortere kælvningsintervaller og i sidste ende et forbedret dækningsbidrag.

- Den stærke side ved KvægNøglen ligger i løbende opfølgning på de økonomiske resultater af tiltag i produktionen, supplerede Niels Martin Nielsen, der er kvægbrugskonsulent i Landbo Limfjord.

Erfaringsudveksling
På årsmødet supplerede forsamlingen med egne erfaringer fra fodervalg, fodertildeling i AMS systemer, forbedret klovsundhed, ko-komfort og strøelsesvalg i sengebåsen med mere.

Den livlige debat gav de mere end 30 deltagere mange ideer og tanker at tage med hjem i egen besætning.

Ikke mindst i den nuværende økonomisk pressede situation for mælkeproduktionen er det vigtigt, at besætningens potentialer udnyttes til at skabe bedst mulig produktionsøkonomi og likviditet.