Der er fantastiske perspektiver i dette her. Hvis man gør det rigtigt, har roe/majsensilage en fremtid i mælkeproduktionen.

Det fastslår Torben Rasmussen, som er fodringskonsulent i Bovi-Advice og rådgiver for 20 landmænd i Danmark og 40 i Norge.

- Ideen med roe/majsensilage er at udnytte roernes store udbyttepotentiale. Derfor skal roerne først høstes i november, når de er fuldt udvoksede. På dette tidspunkt er det alt for sent at høste majs til helsæd, men det er til gengæld oplagt at høste kolbemajs. Vi bevarer meget mere energi i foderet, når vi samensilerer roer med kolbemajs, understreger han og udfordrer dermed de anbefalinger og tankegange, der kommer fra Landscentret, Planteproduktion.

Stængler et psykologisk problem
Torben Rasmussen mener, at roe/majsensilage kun får en kort opblomstring, hvis roer og roetop samensileres med majshelsæd.

- Der bruges alt for meget energi til ensilering og alkoholgæring, og der ses tit saftafløb, som også er lig med energispild, siger han.

Ved at udsætte høsten, flyttes energi fra blade og stængel til kolbe. Alligevel mistes der ifølge Torben Rasmussen 10-15 procent af udbyttet i kolbemajs sammenlignet med majshelsæd.

- Men det at lade stænglen blive på marken er mest et psykologisk problem. Det opvejes af andre fordele, pointerer fodringsrådgiveren, som mener, at roerne har et udbyttepotentiale på 20.000 FE pr. hektar eksklusiv top.

Størrelse som valnød
- Jeg tør næsten ikke regne på det. I de fem prøver, vi fik taget i dette »forsøj«, lå tørstofprocenten mellem 30 og 35, hver roe vejede et kilo, og der var cirka 80.000 planter pr. hektar. Det bliver omkring 26 tons tørstof pr. hektar alene i roden, påpeger Lars Andersen. Han er produktchef i KWS Scandinavia, og deltog også ved torsdagens fremvisning af resultatet af samensilering på en gård i Salling.

Han vil prøve at gentage det i 2009. De anvendte sorter er forædlingsmateriale.

Men roer skal knuses ned til en størrelse som valnødder, for at de kan fungere i fuldfoder. For at roerne kan tåle at blive knust, skal der ifølge Torben Rasmussen anvendes en tørstofrig roesort med mere end 30 procent tørstof, som vil være rigtig god til dette formål.

- Roestykkerne må ikke være så store, at køerne kan selektere i foderet. Hvis man fodrer med roestykker, der er store som en knytnæve, vil køerne æde roerne først, supplerer han.

Roetop uønsket
Den private fodringskonsulent mener heller ikke, at roetoppen skal høstes med.

- Det er ikke optimalt at fodre med roetop, fordi proteinkvaliteten er for dårlig. Protein er ikke bare protein, og man kan ikke bruge roetop-protein til noget, siger han og tilføjer, at der i øvrigt ikke er ret meget top på rigtige sukkerroer.

- Magnum er ikke interessant. Vi skal dyrke roer end højt tørstofindhold – hellere 25 procent end 20 procent tørstof, betoner Torben Rasmussen.

Ifølge Lars Andersen fra KWS ligger almindelige sukkerroer på 23-24 procent tørstof, og som fodersukkerroe ligger Magnum højst med 20 procent tørstof.

- Med hensyn til tørstofudbytte ligger sukkerroer 20 procent højere end almindelige fodersukkerroer, og derfor skal der heller ikke dyrkes så mange hektar for at få samme mængde tørstof, siger han.

Sukkerroer uden jord
Med moderne sukkerroesorter kommer der mindre jord med i ensilagen.

Roden på moderne sukkerroesorter er ifølge Lars Andersen glat, fordi sorterne er forædlet efter glathed, og de mindre forgrenede rødder knækker af i roeoptageren.

Planterne sidder i ens højde i jorden, hvilket er en stor fordel, fordi man også får fjernet det jord, der sidder i topskiven.

- Vi laver forsøg med nogle sorter, der er under udvikling. Det betyder, at vi ikke kan tilbyde disse til almindelig dyrkning endnu. Det bedste alternativ er at vælge en almindelig sukkerroesort, der giver et højt udbytte, siger Lars Andersen.

Både KWS-produktchefen og fodringsrådgiveren mener, at blandingsforholdet mellem roer og majs skal ændres, når sukkerroer erstatter fodersukkerroer, fordi der skal være mindre sukker i blandingen. I stedet for en hektar roer til fire hektar majs anbefales forholdet en til seks.

Med hensyn til majssorter skal der benyttes sorter, der er færdigudviklede inden høst.

- Lapriora er bedst som tidlig sort til kolbemajs. Aphrodite og Katy kan anvendes som lidt senere sorter, siger Lars Andersen.