I det seneste år - særlig i efteråret - har man i en del besætninger landet over set en ny type spædgrisediarré i farestaldene - Clostrium perfringens type A, eller den »milde« tarmbrandsbakterie.

Under overskriften »Spædgrisediarré - den nye død i farestalden« afholdt svinefagdyrlæge Jesper S. Olesen et rigtig godt fagligt indlæg på FynVets årsmøde i tirsdags, hvor nogle skræmmende fotos og tal omkring sygdommen kom frem.

- Årsagen til det seneste års ny diarré er en ny Tarmbrand type A, og vi har typisk set den i højtydende besætninger med 28-30 grise pr. årsso og ofte i besætninger med høj status, fortalte den fynske dyrlæge.

Erfaringer
- Symptomerne er ofte, at grisene næsten er »født« med tyndt, gulligt diarré, og det kan angribe op til 100 procent af kuldene, og en dødelighed på op til 30 procent er set.

Ifølge dyrlægen ses udbruddet oftest ved gyltekuld, og man har oplevet manglende effekt ved antibiotikabehandling, med utrivelige grise og efternølere i både farestald og klimastald til følge.

- Det kan altså virkelig give store problemer at få leveret grise fra klimastalden, der har fået sådan en start på livet, for de når ikke op på de 30 kilo på den tid, de skal, lød det fra Jesper S. Olesen.

Bakterien
En lille gris fødes næsten uden bakterier i mave/tarmkanalen, mens en so har mere end 400 bakteriearter i tarmen. Soen har allerede clostridiebakterien i den normale tarmflora, men ved stress ødelægges balancen i tarmfloraen, og der sker en eksplosiv opformering af bakterierne, hvilket medfører dannelse af toxiner.

- For at bakterien skal trænge ind hos den nyfødte gris, skal der være et miks af højt pH i mavesækken, stress og unormal tarmflora til stede, forklarede Jesper S. Olesen.

Den nyfødte gris kan blandt smittes allerede fra den fødes, hvis der ikke er tilstrækkeligt rengjort, og soens møg ikke er fjernet.

Pattegrisens nærmiljø
Der blev opfordret til at være mere opmærksom på pattegrisenes nærmiljø, så grisene ikke blev stressede. Her gælder hygiejne og temperatur.

- Spar ikke på varmelamperne, og så er det en god idé med et bræt med et hundehul til de grise, der vejer under et kilo, lød forslaget fra dyrlægen.

Årsagen til sygdommen kan meget vel skyldes svækket immunitet hos pattegrisene, da de ikke får råmælk nok med de mange levende fødte, søerne får. Her kan råmælk fra andre dyrearter hjælpe men med beskeden effekt og ellers er gødningsimmunisering en mulighed.

- En ændring til færre clostridiebakterier i soens tarmflora er også en retning, vi bør gå, og jeg tror godt, vi kan ændre den, sagde Jesper S. Olesen.

Særligt siden høsten 2008 har man set mere af sygdommen, og dyrlægen anbefaler at ændre soens tarmflora med mere byg eller havre, syretilsætning eller andet, der kan stabilisere. Antibiotika hjælper også nogle steder, men er dyrt.

- I fremtiden håber vi på en ny vaccine, der også kan hjælpe mod denne type tarmbrand, men i øjeblikket har vi hos FynVet også et stort feltforsøg i gang med firmaet Dancikorie hos en fynsk svineproducent. Cikorierod har vist god effekt på tarmfloraen hos klimagrise og slagtesvin, påpegede Jesper S. Olesen.